BNC-stik (BNC er akronym af Bayonet Neill–Concelman) er et elektrisk stik, som anvendes til radiofrekvenssignaler mindre end ca. 4 GHz og for spændinger mindre end 500V.[1][2] Data for stikket varierer med fabrikant og med frekvensen.
Patentet på BNC-stikket blev ansøgt i 1945 og det blev bevilget i 1951.[3]
Kendte men forkerte benævnelser
BNC er ikke akronym for British Naval Connector og heller ikke Bayonet Nut Connector.[4][5] I fagligt slang blandt elektronikfolk kaldes stikket også forkert Bette N-Connector, da N-stikkets indre har samme dimensioner som BNC-stik.
Anvendelser
BNC-stik med 50 ohm er meget anvendt til testudstyr og måleinstrumenter. Grunden er at BNC-stik er let at forbinde og afbryde - bajonetfatningen med fjeder, gør dette let og giver en stabil elektrisk forbindelse.[1]
BNC bruges bl.a. til datanettet cheapernet 10Base2-stikforbindelser.[1]
Stikkene monteres på koaksialkabel og er anvendelige til frekvenser langt op i UHF-området - og afhængig af fabrikant lidt af SHF.[1] Da koaksialkabler findes i forskellige tykkelser og med forskellige impedanser (50 ohm (mest udbredt), 75 ohm og 93 ohm (sjældent)), laves BNC-stikkene i flere forskellige udgaver, der passer til disse.[1][2] Selve stikkene passer sammen, så man skal selv sørge for at man ikke bruger kabler med forkert impedans, da det kan give refleksioner.
BNC-stik laver elektrisk forbindelsesstøj ved vibration.[6]
(BNC-stik findes også i en udgave med omløber gevind kaldet TNC-stik Threaded Neill-Concelman, som er designet til at være vibrationsimmun.[1][6])
Se også
Referencer
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
