Koaksialkabel

Koaksialkabel (COAX) er en afskærmet og ubalanceret transmissionslinje med tilhørende koaksialstik (også kaldet coax-stik), som anvendes indenfor elektronikken.

Koaksialkabel med kordelt inderleder.

Koaksialkabel hvor størstedelen af isolatormediet er luft. Koaksialkablet er særlig egnet til store effekter i UHF-båndet til brug i f.eks. fjernsynstårne pga. lavt tab.

Koaksial betyder med samme akse.

Et almindeligt antennestik og -kabel til TV og radio er også koaksialstik, da midterlederens akse er den samme som skærmens; de har samme centrum.

Fordelen ved koaksialkabler og koaksialstik er at yderlederen (skærmen) skærmer mod elektrisk ind- og udstråling, og er derfor velegnede til både kraftige og svage signaler ved høje frekvenser.

De fleste antennekabler er ubalancerede – skærmen er forbundet til stel eller jord ved radioen og/eller masten. Bruges et sådant kabel til en dipolantenne (der typisk har et balanceret fødepunkt), må en såkaldt balun indsættes som adapter mellem balanced og unbalanced kredsløb.

Historisk

Tidlig koaksial antennetilførsel til 50 kW radiostation WNBC, New York, 1930'erne.

AT&T koaksialkabelstamme installeret mellem østkysten og Midtvesten i 1948. Hvert af de 8 koaksiale underkabler kunne bære 480 telefonopkald eller én tv-kanal.

• 1858 — Koaksialkabel brugt i første (1858) transatlantisk kabel.^[1]
• 1880 — Koaksialkabel patenteret i England af Oliver Heaviside, patentnr. 1.407.^[2]
• 1884 — Siemens & Halske patenterer koaksialkabel i Tyskland (Patent nr. 28.978, 27. marts 1884).^[3]
• 1894 — Nikola Tesla (U.S. Patent 514,167)
• 1929 — Første moderne koaksialkabel patenteret af Lloyd Espenschied og Herman Affel fra AT&T'er Bell Telephone Laboratories.^[4]
• 1936 — Første Lukket tv transmission af tv billeder på koaksialkabel, fra Sommer-OL 1936 i Berlin til Leipzig.^[5]
• 1936 — Undervandskoaksialkabel installeret mellem Apollo Bay, nær Melbourne, Australien og Stanley, Tasmanien. Kablet er 300 km langt og kan bære én 8,5 kHz udsendelseskanal og syv telefonkanaler.^[6]
• 1936 — AT&T installerer eksperimentelt koaksial telefon- og tv-kabel mellem New York og Philadelphia, med automatiske forstærkerstationer hver 16 km. Den er færdig i december og kan transmittere 240 telefonopkald samtidigt.^[7][8]
• 1936 — Koaksialkabel lagt af General Post Office (nu BT) mellem London og Birmingham, hvilket giver 40 telefonkanaler.^[9][10]
• 1941 — Første kommercielle brug i USA af AT&T, mellem Minneapolis, Minnesota og Stevens Point, Wisconsin. L1 system med kapacitet på én tv-kanal eller 480 telefonkredsløb.
• 1949 — Den 11. januar er otte stationer på den amerikanske østkyst og syv midtvestlige stationer forbundet via et langdistance-koaksialkabel.^[11]
• 1956 — Første transatlantiske telefonkoaksialkabel lagt, TAT-1.^[12][13]
• 1962 — 960 km Sydney–Melbourne koaksialkabel idriftsat, med 3 x 1.260 samtidige telefonforbindelser og-eller samtidige mellembyer tv-transmission.^[14][15]

Se også

• Optisk fiber