From Wikipedia, the free encyclopedia
Montague Francis Ashley-Montagu, egentlig Israel Ehrenberg, (født 28. juni 1905 i London, England, død 26. november 1999, Princeton, New Jersey, USA) var en britisk-amerikansk antropolog og forfatter som populariserede fagstof knyttet til race og køn, hvor han særlig fokuserede på disse emners tilknytning til politik og samfundsudvikling.[1] Han var specialefterforsker (rapporteur) for UNESCOs udtalelse om racespørgsmål i 1950 (The Race Question).[2][3]
Ashley Montagu | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Israel Ehrenberg 28. juni 1905 Mile End, Storbritannien |
Død | 26. november 1999 (94 år) Princeton, New Jersey, USA |
Bopæl | USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | London School of Economics, University College London (fra 1922), Columbia University (til 1936), Central Foundation Boys' School |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, antropolog |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Princeton Universitet, University of California, Santa Barbara, New York University, Rutgers University |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Årets humanist (1995) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ashley Montague blev født den 28. juni 1905 i London og givet navnet Israel Ehrenberg. Faderen Charles var en polsk født jødisk skrædder og moderen Mary en russisk født jøde. Han forandrede siden efternavnet til Montague efter Mary Montagu, en forfatter og tidlig feminist, som levede i 1700-tallet. Han tog også nye fornavn inspireret af andre forfattere, som han beundrede, og navnet Israel byttede han muligvis ud fordi, han var bange for, at antisemitiske holdninger ville gøre det til en hindring for ham. Da han etablerede en karriere i USA blev Ashley Montagu det faste navn, som han benyttede. Han blev amerikansk statsborger i 1940. Montagu var gift med Marjorie Peakes og parret havde tre børn.
Ashely Montague studerede fysiologisk antropologi ved University of London, og foretog derefter videre studier ved Columbia University, hvor han tog en PhD-grad i 1927 efter at have studeret under blandt andre Franz Boas.
Han blev kendt i 1940'erne for at hævde, at menneskeracer var en social konstruktion og ikke afspejlede en biologisk realitet.[4] Han udgav bogen Most Dangerous Myth; The Fallacy of Race i 1942. Han blev den ledende person ved udformningen af UNESCOs udtalelse om race i 1950, The Race Question. Efter førsteudkastet blev mødt med kritik af flere forskere, blev det Montague, som omskrev det til den revideret version, men også denne version mødte kritik. En senere version uden Montagues medvirken blev udformet i 1951.
I 1953 udgav Montagu bogen The Natural Superiority of Women[5] som argumenterede for, at mænd var en form for ufuldstændige kvinder og på mange måder kvinder underlegne i biologisk forstand. Bogen blev både kontroversiel og indflydelsesrig.
Han afgik som professor ved Rutgers University i 1955.
Ashley Montagu udgav i alt over 60 bøger, foruden om race og køn skrev han også blandt andet om menneskelig anatomi, intelligens, ægteskab, hvorfor mennesker græder, en historie om banning og en bog om elefantmanden, som udkom i 1971.
Montagu blev også kendt i almenheden gennem optrædener i TV-program som Carson's Tonight show og The Donahue Show.[6]
Montagus forfatterskab:[7]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.