ASCII

ASCII (udtales aski) (eller US-ASCII i internetsammenhænge^[1]) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information). Internet Assigned Numbers Authority (IANA) foretrækker navnet US-ASCII for tegnsættet.^[1]

De 95 grafiktegn (mellemrum som første "tegn")

ASCII er en standard,^[2] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.

Digital repræsentation af tekst på ASCII-form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l).

Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).

ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis en tekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.)

Historie

ASCII blev offentliggjort i 1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev til ANSI.

ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort.

RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETF IESG i 2015.^[2]

Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931.^[3][4]

Kontroltegn

Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase).

Formateringskoder

Formateringskoder[5]
Binær	Decimal	Hex	Forkortet navn	Fuldt navn
0000 1000	8	08	BS	Backspace
0000 1001	9	09	HT	Horizontal Tab
0000 1010	10	0A	LF	Line feed
0000 1011	11	0B	VT	Vertical Tab
0000 1100	12	0C	FF	Form feed
0000 1101	13	0D	CR	Carriage return

Transmissionskontrol

Transmissionskontrol[5]
Binær	Decimal	Hex	Forkortet navn	Fuldt navn
0000 0001	1	01	SOH	Start of Header
0000 0010	2	02	STX	Start of Text
0000 0011	3	03	ETX	End of Text
0000 0100	4	04	EOT	End of Transmission
0000 0101	5	05	ENQ	Enquiry
0000 0110	6	06	ACK	Acknowledgement
0001 0000	16	10	DLE	Data Link Escape
0001 0101	21	15	NAK	Negative Acknowledgement
0001 0110	22	16	SYN	Synchronous Idle
0001 0111	23	17	ETB	End of Trans. Block

Informationsseparatorer

Informationsseparatorer[5]
Binær	Decimal	Hex	Forkortet navn	Fuldt navn
0001 1100	28	1C	FS	File Separator
0001 1101	29	1D	GS	Group Separator
0001 1110	30	1E	RS	Record Separator
0001 1111	31	1F	US	Unit Separator

Andre

Andre styretegn[5]
Binær	Decimal	Hex	Forkortet navn	Fuldt navn
0000 0000	0	00	NUL (indtil 1965 NULL)	Null character
0000 0111	7	07	BEL	Bell
0000 1110	14	0E	SO	Shift Out
0000 1111	15	0F	SI	Shift In
0001 0001	17	11	DC1	Device Control 1 – anvendt til transmissionskontrolkoden XON
0001 0010	18	12	DC2	Device Control 2
0001 0011	19	13	DC3	Device Control 3 – anvendt til transmissionskontrolkoden XOFF
0001 0100	20	14	DC4	Device Control 4
0001 1000	24	18	CAN	Cancel
0001 1001	25	19	EM	End of Medium
0001 1010	26	1A	SUB	Substitute
0001 1011	27	1B	ESC	Escape
0111 1111	127	7F	DEL	Delete

US-ASCII grafiktegn

Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase).

Alfabetiske tegn

Binær Decimal Hex Tegn 0100 0001 65 41 A 0100 0010 66 42 B 0100 0011 67 43 C 0100 0100 68 44 D 0100 0101 69 45 E 0100 0110 70 46 F 0100 0111 71 47 G 0100 1000 72 48 H 0100 1001 73 49 I 0100 1010 74 4A J 0100 1011 75 4B K 0100 1100 76 4C L 0100 1101 77 4D M 0100 1110 78 4E N 0100 1111 79 4F O 0101 0000 80 50 P 0101 0001 81 51 Q 0101 0010 82 52 R 0101 0011 83 53 S 0101 0100 84 54 T 0101 0101 85 55 U 0101 0110 86 56 V 0101 0111 87 57 W 0101 1000 88 58 X 0101 1001 89 59 Y 0101 1010 90 5A Z

Binær Decimal Hex Tegn 0110 0001 97 61 a 0110 0010 98 62 b 0110 0011 99 63 c 0110 0100 100 64 d 0110 0101 101 65 e 0110 0110 102 66 f 0110 0111 103 67 g 0110 1000 104 68 h 0110 1001 105 69 i 0110 1010 106 6A j 0110 1011 107 6B k 0110 1100 108 6C l 0110 1101 109 6D m 0110 1110 110 6E n 0110 1111 111 6F o 0111 0000 112 70 p 0111 0001 113 71 q 0111 0010 114 72 r 0111 0011 115 73 s 0111 0100 116 74 t 0111 0101 117 75 u 0111 0110 118 76 v 0111 0111 119 77 w 0111 1000 120 78 x 0111 1001 121 79 y 0111 1010 122 7A z

Numeriske tegn

Binær	Decimal	Hex	Tegn
0011 0000	48	30	0
0011 0001	49	31	1
0011 0010	50	32	2
0011 0011	51	33	3
0011 0100	52	34	4
0011 0101	53	35	5
0011 0110	54	36	6
0011 0111	55	37	7
0011 1000	56	38	8
0011 1001	57	39	9

Punktuationstegn

Binær Decimal Hex Tegn 0010 0000 32 20   (mellemrum) 0010 0001 33 21  ! 0010 0010 34 22 " 0010 0011 35 23 # 0010 0100 36 24 $ 0010 0101 37 25  % 0010 0110 38 26 & 0010 0111 39 27 ' 0010 1000 40 28 ( 0010 1001 41 29 ) 0010 1010 42 2A *

Binær Decimal Hex Tegn 0010 1011 43 2B + 0010 1100 44 2C , 0010 1101 45 2D - 0010 1110 46 2E . 0010 1111 47 2F / 0011 1010 58 3A  : 0011 1011 59 3B  ; 0011 1100 60 3C < 0011 1101 61 3D = 0011 1110 62 3E > 0011 1111 63 3F  ?

Binær Decimal Hex Tegn 0100 0000 64 40 @ 0101 1011 91 5B [ 0101 1100 92 5C \ 0101 1101 93 5D ] 0101 1110 94 5E ^ 0101 1111 95 5F _ 0110 0000 96 60 ` 0111 1011 123 7B { 0111 1100 124 7C | 0111 1101 125 7D } 0111 1110 126 7E ~

Dansk/Norsk version (non-US-ASCII)

Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder:

Binær Decimal Hex ASCII Dansk 0101 1011 91 5B [ Æ 0101 1100 92 5C \ Ø 0101 1101 93 5D ] Å 0111 1011 123 7B { æ 0111 1100 124 7C | ø 0111 1101 125 7D } å