![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Liste_1924_-_19.svg/langda-640px-Liste_1924_-_19.svg.png&w=640&q=50)
Venstrekommunisme
From Wikipedia, the free encyclopedia
Venstrekommunisme er en position der kritiserer de politiske ideer og praksisser, som marxist-leninister og socialdemokrater går ind for.[1] Retningen opstod i 1920'erne og spillede især en rolle i mellemkrigstiden, men har også inspireret nyere marxistiske strømninger.[2] Venstrekommunister besidder holdninger, som de betragter som mere autentisk marxistiske end den 'marxisme-leninisme', som den Kommunistiske Internationale, efter dens 'bolsjevisering' af Josef Stalin (under dens anden kongres), gik ind for.[3][4]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Liste_1924_-_19.svg/640px-Liste_1924_-_19.svg.png)
Der findes to hovedstrømninger indenfor venstrekommunismen, dels den tysk-hollandske (ofte kaldt rådssocialisme eller rådskommunisme) med Anton Pannekoek som den vigtigste fortaler, og dels den italienske, hvor Amadeo Bordiga var den førende talsmand.[2]
Selvom Rosa Luxemburg blev myrdet i 1919, hvilket egentlig var før venstrekommunismen fremstod som en udpræget strømning, har hun i høj grad påvirket de fleste venstrekommunister. Andre fortalere for venstrekommunismen har omfattet Herman Gorter og Paul Mattick.