![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Marx_Lenin_oval.svg/langda-640px-Marx_Lenin_oval.svg.png&w=640&q=50)
Marxisme-leninisme
From Wikipedia, the free encyclopedia
Marxisme-leninisme er en politisk filosofi eller verdenssyn der bygger på marxistisk-leninistiske ideer, der søger at etablere socialistiske stater og udvikle dem yderligere. Marxist-leninister går ind en bred vifte af synspunkter afhængig af deres forståelse af marxismen-leninismen, men generelt støtter de idéen om et avantgardeparti, et etpartistyre, statskontrol over økonomien, internationalisme, modstand mod liberalt demokrati og modstand mod kapitalismen. I Kina, Cuba, Laos og Vietnam er marxismen-leninismen fortsat de herskende partiers officielle ideologi.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Marx_Lenin_oval.svg/320px-Marx_Lenin_oval.svg.png)
Marxismen-Leninismen støtter oprettelsen af en etpartistat under ledelse af det kommunistiske parti som et middel til at udvikle socialisme og derefter kommunisme.[1] Den marxist-leninistiske stats politiske struktur indebærer et kommunistisk partis ledelse af den revolutionær socialistisk stat, der repræsenterer proletariatets vilje og regering.[2] På grundlag af demokratisk centralisme er det kommunistiske parti den ledende politiske institution i den marxist-leninistiske stat.
Marxismen-Leninismen sigter mod at skabe et internationalt kommunistisk samfund.[2] De kommunistiske partier kæmper mod kolonialisme og imperialisme, går ind for dekolonisering og understøtter anti-koloniale kræfter.[3] Patierne støtter anti-fascistiske internationale alliancer og arbejder for skabelsen af "folkefronter" mellem kommunistiske og ikke-kommunistiske anti-fascister mod stærke fascistiske bevægelser.[4]
Marxismen-leninismen var den officielle ideologi Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) og de øvrige regerende partier, i det der udgjorde Østblokken.