norsk maler From Wikipedia, the free encyclopedia
Martha Caroline Clement, kaldt Tupsy, født Jebe, (født 13. april 1871 i Trondheim, død 5. september 1959 i København) var en norsk kunstmaler, gift med den danske maler G.F. Clement. Hendes mest kendte værker blev malet i Skagen hvor hun og hendes mand tilbragte somrene fra 1908 til 1920.
Tupsy Clement | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. april 1871 Trondheim, Norge |
Død | 5. september 1959 (88 år) |
Ægtefælle | G.F. Clement |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Hans Heyerdahl |
Beskæftigelse | Kunstmaler, kunstner |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Clement blev født i Trondheim som datter af major Hakon Jebe og Hedvig Klingenberg. Hun studerede under Hans Heyerdahl i Oslo (1896) og under Christoph Roth[1] i München (1898–99) inden hun læste videre i Paris. Hun færdiggjorde sin uddannelse i Italien i 1905. [2]
Tupsy Clement havde en bred kunstnerisk baggrund allerede inden hun mødte den danske maler G.F. Clement. Parret giftede sig i Rom i 1902 og bosatte sig derefter i Danmark, hvor Tupsy malede portrætter, blomsterbilleder, eksteriører og landskaber.
Hendes maleri To piger leger ved Skagen Strand var i Christian X's eje og hang på Klitgården.[3] Mange af hendes værker viser mandens indflydelse, men i sollyset i hendes landskabsbilleder forekommer også inspiration fra Theodor Philipsen.[2] Efter 1920 tilbragte parret deres somre i Italien.[4] G.F. Clement døde i 1933 og Tupsy i 1959. Forholdet var barnløst.[5]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.