![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a7/Stiftsgaarden_Trondheim.jpg/640px-Stiftsgaarden_Trondheim.jpg&w=640&q=50)
Stiftsgården
From Wikipedia, the free encyclopedia
Stiftsgården er Nordens største træpalæ[1] med tilhørende have i Midtbyen i Trondheim, på hjørnet af Munkegata og Dronningens gate. Det var det største af de store træpalæer i byen fra sidste del af 1700-tallet og er også blandt de største træbygninger i Norden med 140 rum og 4000m2.[2]
Stiftsgården | |
---|---|
![]() Stiftsgården set fra Munkegata | |
Adresse: | Munkegata 23 |
Design og konstruktion | |
Arkitekt | Sandsynligvis Christian Lerche |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Stiftsgarden_Trondheim_1.jpg/640px-Stiftsgarden_Trondheim_1.jpg)
Palæet blev opført som privatbolig i 1774-78 af gehejmerådinde Cecilie Christine Schøller i en stilart på overgangen mellem rokoko og nyklassicisme og regnes for et af de bedste eksempler på norsk arkitektur.[3]
Facaden er præget af en enkel og stram nyklassicisme, mens rokokoen kommer til udtryk i detaljerne. Bygningen består af en hovedfløj på 58 meter[2] med to sidefløje som er opført i laftet tømmer og beklædt med planker. Interiøret er hovedsageligt fra kroningerne i 1800-tallet og i 1906. Byggesummen udgjorde 7.400 rigsdaler, hvilket svarer til i omegnen af 87 million kroner i 2013. I 1800 blev palæet solgt til staten, hvorefter stiftamtmanden og stiftsoverretten flyttede ind.
Stiftsgården har været centrum ved en række kongelige begivenheder, blandt dem fire kroninger, to kongevelsignelser og et prinsessebryllup fra 1818 til 2002. Stiftsgården fungerer i dag som den officielle residens for kongefamilien, når den er i byen, og Kongen har dispositionsret. Bygningen er forvaltet af Statsbygg Midt-Norge. Når bygningen ikke benyttes af kongehuset, er selskabsværelserne åbne for publikum.