![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Christian_Gyldenl%25C3%25B8ve%252C_greve_af_Sams%25C3%25B8e.jpg/640px-Christian_Gyldenl%25C3%25B8ve%252C_greve_af_Sams%25C3%25B8e.jpg&w=640&q=50)
Stiftamtmand
den verdslige leder af folkekirken i et stift / From Wikipedia, the free encyclopedia
Stiftamtmand var fra 1692 i Danmark-Norge den officielle betegnelse for den i stiftsbyen fungerende amtmand, det sammen med stiftets (bispedømmets) biskop udgjorde stiftsøvrigheden.[2]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Christian_Gyldenl%C3%B8ve%2C_greve_af_Sams%C3%B8e.jpg/640px-Christian_Gyldenl%C3%B8ve%2C_greve_af_Sams%C3%B8e.jpg)
Stiftamtmanden er den verdslige leder af folkekirken i et stift, men har ikke selvstændige beføjelser efter den kirkelige lovgivning.
I løbet 1700-tallet blev stillingen ofte anvendt overfor politikere og statsmænd, der var blevet udmanøvreret af magthaverne, som en bekvem måde at skaffe dem væk fra København uden ligefrem at afskedige dem i unåde.[3] Således blev grev Adolph Sigfried von der Osten stiftamtmand i Ålborg efter sin afskedigelse i 1773, og Ove Høegh-Guldberg stiftamtmand i Århus efter kuppet mod ham i 1784.
I Norge var der fire stiftamtmænd, én i Christiania (der også kunne titulere sig "Vice-stadholder" og stod noget over de andre), Christiansand, Bergen og Trondhjem. Under disse stod amtmændene; under disse igen fogderne.[4]
Efter Strukturreformen er det Statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.