![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/DanskeStifterMiddelalderen.png/640px-DanskeStifterMiddelalderen.png&w=640&q=50)
Stift
kristent distrikt ledet af en biskop / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
For alternative betydninger, se Stift (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Stift)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/14/DanskeStifterMiddelalderen.png/640px-DanskeStifterMiddelalderen.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/29/686_of_%27Danmarks_Riges_Historie_af_J._Steenstrup%2C_Kr._Erslev%2C_A._Heise%2C_V._Mollerup%2C_J._A._Fridericia%2C_E._Holm%2C_A._D._J%C3%B8rgensen._Historisk_illustreret%27_%2811243349904%29.jpg/640px-thumbnail.jpg)
Den øverste kirkelige myndighed i et stift er biskoppen. Et stift er med andre ord den lokale biskops embedsområde. Hvis stiftets biskop er ærkebiskop, kaldes stiftet også et ærkestift.
Hovedkirken i et stift kaldes en domkirke eller en katedral. I Danmark er provsten ved domkirken domprovst (tidligere stiftsprovst) og er biskoppens stedfortræder.
Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland hører både lovgivningsmæssigt og finansielt under Grønlands Selvstyre, ligesom folkekirken på Færøerne hører under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.[1] Grønlands Biskop Sofie Petersen angav i forbindelse med indførelsen af den grønlandske selvstyrelov, at Grønland skulle regnes som et selvstyrende stift inden for den danske folkekirke og rigsfællesskab i henhold til grundlovens paragraf 4[2].