Romerske hær
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den romerske hær (latin: exercitus Romanus) betegner Romerrigets militære styrker gennem hele antikken og dets middelalderlige fortsættelse. Det gælder perioden for det Romerske Kongerige (753 f.Kr. – 509 f.Kr.), den Romerske Republik (509 f.Kr. – 27 f.Kr.), Romerske Kejserrige (27 f.Kr. – 476 e.Kr.), og afsluttende med dets middelalderlige forsættelse, det Østromerske Rige (395 f.Kr. – 1453 e.Kr.).
Det er derfor en betegnelse, der bruges til at henvise til forskellige hære fra forskellige tidsperioder. Disse tidsperioder strakte sig i alt over cirka 2.205 år (753 f.Kr. – 1453 e.Kr.), hvor de romerske væbnede styrker gennemgik adskillige ændringer i forhold til størrelse, sammensætning, organisation, udstyr og taktik, mens de dog samtidig bevarede en kerne af vedvarende traditioner.[1][2][3]