From Wikipedia, the free encyclopedia
Retskildefortolkning[1][2] (omfatter bl.a. lovfortolkning[3] og regelfortolkning[4]) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.[5] En dom kan blive genstand for domsfortolkning.[6] I aftaleret kan en aftale kan blive genstand for aftalefortolkning.[7] Der findes en række fortolkningsmetoder.[8] Retskildefortolkning anvendes for at præcisere en regels betydning.[9] Især dommere, Folketingets Ombudsmand og andre retsanvendere benytter sig af fortolkningsmetoder.[9][10] Mens jurastuderende anvender retskildefortolkende metoder som del af domsanalyse eller domslæsning.[11]
Nedenfor nævnes en række vigtige fortolkningsmetoder, men der findes endnu flere fortolkningsmetoder.[12] Flere end blot én fortolkningsmetode kan anvendes samtidigt.[13]
Angående lovfortolkning findes det synspunkt, at en lov altid skal fortolkes.[14] Dette synspunkt fremgår også af Folketingets hjemmeside.[15]
Forklaringen af de forskellige fortolkningsmetoder tager især sigte på at fortolke (dvs. præcisere)[16] en lovbestemmelse.
Abstrakt fortolkning af en lovbestemmelse er en modsætning til konkret subsumption i en sag.[42]
Fortolkningspraksis kan blive bindende for rekursorgan pga. lighedsgrundsætningen.[43]
Der kan opstå fortolkningstvivl;[30] og endda "høj grad af usikkerhed om det opnåede fortolkningsresultat."[44]
Der er også muligt at foretage fortolkningsændring af en retlig regel.[45]
Jurister diskuterer, om grundlovsfortolkning adskiller sig fra fortolkning af andre love.[46][38]
Til grundlovsfortolkende momenter hører: Bestemmelsens ordlyd og formål samt Grundlovens forarbejder, foruden såvel lovgivningsmagtens praksis som domstoles retspraksis.[47]
Emner for grundlovsfortolkning
Grundlovsfortolkning retter sig især mod enkelte ord i Grundloven, så som kongen, der ofte blot betyder regeringen (§ 3, 2. pkt.) eller statsoverhovedet (§ 6) eller kongefamilien (§ 13).[51][52] Det faktum, at kongen efter en række grundlovsbestemmelsers ordlyd har meget magt, harmonerer dårligt med § 2. 1. pkt.[53]
Tilsvarende er ordet ukrænkelig i rettighederne (§§ 71-73) blevet genstand for diskussioner.[54] For er der tale om en "Programerklæring eller selvstændig retlig bestemmelse"?[55]
På trods af ordlyden i § 77, 2. pkt. om "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", så kan denne bestemmelse ændres efter reglerne for grundlovsændring i § 88.
Endvidere findes retssædvaner, der er i strid med Grundlovens ordlyd; for praksis ændrer reelt Grundloven.[56] Det gælder især Folketingets Finansudvalgs kompetence, der næppe er i overensstemmelse med ordlyden i § 46, stk. 2.[57]
Udnævnelse af ministre er i praksis meget anderledes end ordlyden i § 14.[58]
Disse emner viser, at Grundloven ikke altid bliver taget bogstaveligt og næppe heller skal tages bogstaveligt.[59]
Fortolkning af en folkeretlig international traktat sker efter enten fortolkningsreglen eller formodningsreglen eller instruktionsreglen.[65] Én af disse tre regler kan også anvendes ved fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom.[66]
Endelig skal menneskerettigheder også fortolkes.[70]
EU-konform fortolkning vil sige, at nationale love og andre retskilder skal fortolkes i overensstemmelse med EU's retsakter.[71]
Danmarks domstole og andre retsanvendere har pligt til at fortolke nationale love EU-konformt.[72][73] Men der er dog en nævneværdig undtagelse:[74] Ajos-dommen, hvormed Højesteret afviste den EU-konforme fortolkning; i Ajos-sagen dømte Højesteret efter dansk funktionærlov, ikke efter EU's retsakt.[75]
Pligten til EU-konform fortolkning udledes af princippet om EU-rettens forrang over national ret.[76][77] EU-rettens forrang udledes af EU-Domstolens dom af 15. juli 1964 — Flaminio Costa mod ENEL.[77]
En aftale er en retskilde;[78] hvilket især gælder for privatretlige dispositioner.[79] Fortolkning af en aftale sker dels efter koncipistreglen og dels efter udfyldningsreglen.[80]
Domsanalyse (også kaldet domslæsning eller domsforståelse) anvender hovedsageligt de samme fortolkningsmetoder, som lovfortolkning.[81]
Andre metoder anvendes både i forvaltningsret[82] og i kontraktret som supplement til kontraktfortolkning.[83][84]
Den forvaltningsretlige udfyldning af en uklar lovbestemmelse og det forvaltningsretlige skøn supplerer ordlydsfortolkning og subjektiv fortolkning.[85]
Foruden ovennævnte fortolkningsmetoder anvender forvaltningsret typisk objektiv fortolkning (af lovens ordlyd) og subjektiv fortolkning af lovens motiver (forarbejder, bemærkning, betænkning mv.)[20] samt udfyldning[86] af en uklar retsregel, der er tom,[87] eller vag eller elastisk.[88] Denne type supplement til lovfortolkning kan betegnes lovudfyldning.[89] Supplerende udfyldning anvendes også i kontraktret.[90]
Det kan forekomme, at lovgiver har overladt det til en lokal myndighed at fastsætte “nærmere retningslinjer”.[91]
Endvidere findes det forvaltningsretlige skøn,[92][93] som kan være pligtmæssigt.[94][95] Som hovedregel gælder et forbud mod at sætte skøn under regel;[96] men det er tilladt at skønne efter interne retningslinjer.[97] Hvad angår EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv har de nationale myndigheder mulighed for at udøve skøn.[98]
Disse regler kan have betydning for, hvilke hensyn og andre kriterier, der indgår i en afvejning og med hvilken vægtning.[99] I dommen U.1999.1798 H anvendes afvejning mellem forskellige modstående hensyn.[100]
Rimelighed kan indgå i retsanvenderens supplement til retskildefortolkning; se fx dommen U.20181441 H.[101]