Niels Bohr
dansk fysiker (1885-1962) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori. I 1922 fik han Nobelprisen i fysik for disse bidrag. Bohr var også filosof og fortaler for videnskabelig forskning.
- For alternative betydninger, se Niels Bohr (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niels Bohr)
Niels Bohr | |
---|---|
Niels Bohr ca. 1922 | |
Personlig information | |
Pseudonym | Nicholas Baker |
Født |
Niels Henrik David Bohr 7. oktober 1885[1] København[1] |
Død |
18. november 1962 (77 år) Valby |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl |
København (1945-1962) England (fra 1943) USA (1943-1945) Sverige (fra 1945) Danmark (1885-1943) |
Far | Christian Bohr |
Mor | Ellen Bohr |
Søskende | Harald Bohr |
Ægtefælle | Margrethe Nørlund |
Børn |
Aage Bohr, Erik Bohr, Hans Bohr, Ernest Bohr |
Familie |
Poul Nørlund (svoger), Niels Erik Nørlund (svoger), Karen Bramson (firmenning[2]) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Elev af | Christian Christiansen, Joseph John Thomson, Ernest Rutherford |
Tilknyttet | Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (fra 1921), University of Cambridge (1911-1912), Institute for Advanced Study, Victoria University of Manchester (1912-1912) |
Medlem af |
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Royal Society (fra 1926), Videnskabernes Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien, Indian National Science Academy med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, videnskabsfilosof, kernefysiker, fysiker, kemiker, fodboldspiller |
Forskningsområde | Fysik |
Deltog i |
Manhattan Project, Cinquè Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, University of Cambridge (1911-1912), Victoria University of Manchester (fra 1914) |
Elever | Aage Bohr, Lev Landau, John Archibald Wheeler, Oskar Klein, Hendrik Kramers |
Kendt for |
Københavnerfortolkningen Komplementaritetsprincip Bohrs atommodel Tidlig kvanteteori BKS-teorien Bohr-Einstein-debatter Bohr-magneton |
Kendte værker | korrespondanseprincippet, Bohrs atommodel |
Påvirket af | Ernest Rutherford, Harald Høffding |
Har påvirket | Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Paul Dirac, Lise Meitner, Max Delbrück, Karen Barad |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Nobelprisen i fysik (1922) Franklin-medaljen (1926) Ridder af Elefantordenen (1947) Atoms for Peace Award (1957) |
Nobelpris | Nobelprisen i fysik 1922 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1947 |
Bohr udviklede en atommodel, hvori han foreslog at elektronernes energiniveauer er adskilte og at elektronerne roterer i stabile kredsløb rundt om atomkernen, men kan hoppe fra et energiniveau (eller kredsløb) til et andet. Selvom Bohr-modellen sidenhen er blevet fortrængt af andre modeller er dens dybereliggende principper forblevet korrekte. Han opfandt herudover komplementaritetsprincippet: at en række af naturens egenskaber er parvis komplementære og at den information, man får ved at undersøge den ene egenskab, supplerer eller fuldender det, man lærer ved at undersøge den anden, samt at man ikke kan undersøge begge samtidig - et eksempel på dette indenfor kvantemekanikken er at stof kan eksistere som bølge eller en række partikler. Idéen om komplementaritet dominerede Bohrs tanker indenfor både videnskab og filosofi.
Bohr grundlagde i 1920 Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik - et institut der i dag kendes som Niels Bohr Institutet. Bohr var mentor for, og samarbejdede med, en række andre kendte fysikere heriblandt Hans Kramers, Oskar Klein, George de Hevesy og Werner Heisenberg. Han forudsagde eksistensen af et nyt zirconium-lignende grundstof, der blev navngivet hafnium, efter det latinske navn for København (Hafnia), hvor det blev opdaget. Senere blev grundstoffet bohrium opkaldt efter ham.
I 1930'erne hjalp Bohr flygtninge fra nazismen. Efter Danmark blev besat af Nazityskland holdt han et famøst møde med Heisenberg, som på daværende tidspunkt ledede Nazitysklands kernekraftprogram. I september 1943 blev Bohr advaret om at den tyske besættelsesmagt planlagde at arrestere ham, og han flygtede til Sverige. Herfra blev han fløjet videre til Storbritannien, hvor han kom med i det britiske kernekraftprojekt under kodenavnet "Tube Alloys", og var en del af den britiske mission til Manhattanprojektet. Efter krigen var Bohr en aktiv fortaler for internationalt samarbejde om atomenergi. Han var involveret i etableringen af CERN og Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø og blev den første formand for Nordita i 1957.