From Wikipedia, the free encyclopedia
Kim Milton Nielsen (født 3. august 1960 i København) er en tidligere dansk fodbolddommer.
Som 15-årig begyndte Kim Milton Nielsen at lære fodboldreglerne og fik snart mulighed for at dømme kampe. Han steg ret hurtigt i rækkerne og ti år senere var han at finde i den danske Superliga. I en alder af kun 28 blev han udnævnt til FIFA-dommer, og han nåede derfor en omfattende række internationale kampe, inden han gik på dommer-pension i 2006. Det blev til 154 landskampe og 53 UEFA Champions League-kampe – det sidste er rekord for en dommer.
I det civile liv har Kim Milton Nielsen tidligere været it-chef i en advokatvirksomhed og i perioden 2010-13 har han været direktør for fodboldklubben FC Roskilde.[1] Han har udnyttet, at han er et kendt ansigt, ved at støtte Røde Kors med at hjælpe børn i krig[2]. Han har endvidere holdt foredrag om sine oplevelser og deltaget i tv-programmet Vild med dans.
Blandt hans største kampe kan nævnes:
Blandt de mest omtalte af de kampe, Milton har dømt, kan nævnes England-Argentina ved VM i 1998. Her viste han David Beckham ud for at sparke efter en modspiller. Udvisningen blev efterfølgende i England anført som den direkte anledning til, at England tabte og måtte forlade turneringen. Udvisningen blev anset for kontroversiel, og Milton måtte efterfølgende forsvare den[3].
Ved en kamp to år senere mellem Tyrkiet og Belgien kom Milton igen i fokus, men det var i en kedelig anledning, da han brækkede benet under kampen.
I en UEFA Champions League-gruppekamp i sæsonen 2005-06 mellem Villareal CF og Manchester United gav han stjernen Wayne Rooney gult kort for et frispark, og da Rooney sarkastisk klappede Milton i ansigtet, fik han endnu et gult kort og dermed rødt kort.
Foregående: | Dommer i Champions League-finalen Kim Milton Nielsen 2004 |
Efterfølgende: |
Markus Merk 2003 |
Manuel Mejuto González 2005 |
Liste over fodbolddommere der har dømt Champions League-finalen
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.