Jørgen Leth
dansk filminstruktør og digter / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jørgen Leth (født 14. juni 1937 i Aarhus) er en dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator, digter m.m.
Jørgen Leth | |
---|---|
Jørgen Leth i 2008. | |
Personlig information | |
Født |
14. juni 1937 (86 år) Aarhus, Danmark[1] |
Nationalitet | Dansk |
Forældre |
Hans Kaj Leth Anne Elisabeth Linde |
Ægtefæller |
Wivi Leth (1963–66) Ann Bierlich (1970–79) Hanne Uldal (1979–88) |
Børn |
Karoline Leth Thomas Leth Kristian Leth Asger Leth |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Marselisborg Gymnasium, Fjordsgade forenings- og fritidshus, Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter, filminstruktør, foredragsholder, kommentator, digter |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, University of California, Berkeley, University of California, Los Angeles |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Chevalier des Arts et des Lettres (2022), Weekendavisens litteraturpris (2005), Statens Kunstfonds hædersydelse, Nordisk Film Prisen (2004), Æres-Robert (2023) |
Eksterne henvisninger | |
Jørgen Leths hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans karriere som journalist begyndte på dagbladet Aktuelt i 1959, og han var senere på Politiken. Han var i 1960'erne en del af avantgardemiljøet i København sammen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard m.fl., og han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.
Jørgen Leth er desuden kendt for at have skrevet og instrueret over 40 spille- og dokumentarfilm. Tydeligst står hans antropologiske film, herunder hovedværket Det perfekte menneske, samt hans dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne, En forårsdag i helvede og Den umulige time. Desuden har han instrueret film om bordtennis og den baskiske nationalsport pelota. I 1970'erne var han han desuden aktiv på filmfronten som konsulent for Kortfilmrådet (1971-1973) og programredaktør for Statens Filmcentral (1975-1977).
I starten af 1990'erne blev Jørgen Leth folkeligt kendt som poetisk cykelkommentator på TV 2 sammen med makkeren Jørn Mader.
I 2005 udgav han sin selvbiografi Det uperfekte menneske og blev i den forbindelse beskyldt for at holde sexslaver - en påstand der senere blev afvist.
Jørgen Leth har markeret sig i en række samarbejder, blandt med musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig om Vi sidder bare her, med instruktøren Lars von Trier om filmen De fem benspænd og med instruktøren Andreas Koefoed om filmen Music for Black Pigeons.