dansk fodboldspiller (1963-) From Wikipedia, the free encyclopedia
Jan Mølby (4. juli 1963 i Kolding)[1] er en dansk tidligere professionel fodboldspiller og træner, der i dag arbejder som fodboldkommentator i tv.[2] Mølby er især husket for sin tid som spiller i den engelske klub Liverpool F.C.[2]
Jan Mølby | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
4. juli 1963 (61 år) Kolding, Danmark | ||
Statsborger | Danmark | ||
Højde | 1.88 m | ||
Position | Central midtbane | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1981–1982 | Kolding IF | 40 | (0) |
1982–1984 | AFC Ajax | 57 | (11) |
1984–1996 | Liverpool F.C. | 292 | (63) |
1995 | →Barnsley F.C. | 5 | (0) |
1995 | →Norwich City F.C. | 3 | (0) |
1996–1998 | Swansea City A.F.C. | 41 | (8) |
Landshold | |||
1982–1990 | Danmark | 33 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Jan Mølby er optaget i Fodboldens Hall of Fame.[3]
Mølby var en teknisk stærk og boldsikker spiller, der havde et godt blik for spillets udvikling og med sine lange, præcise pasninger var i stand til at vende forsvar til angreb på et øjeblik.[2] Mølbys store fysik var både hans styrke og svaghed; modstanderne havde vanskeligt ved at tage bolden fra ham, men han var mindre bevægelig og løbestærk end andre midtbanespillere.[kilde mangler]
Mølby var i årene 1984-96 central midtbanespiller i Liverpool F.C., hvor han i alt spillede 292 kampe og scorede 63 mål, heraf 42 på straffespark. Mølby kaldes af Liverpool-fans "The Great Dane"[kilde mangler] og regnes i dag for en klublegende i Liverpool.[2] Mølby fik en testimonial match af Liverpool ved sin karrieres afslutning og var den første udlænding i engelsk fodbold, der modtog en sådan.[bør uddybes]
I Liverpool scorede Mølby et mål mod Manchester United F.C., der gik over i Liverpools klubhistorie; efter at have erobret bolden omkring midterlinjen løb Mølby en halv banelængde og skød bolden op i Uniteds målhjørne. Kampen blev ikke transmitteret i fjernsynet, men det viste sig, at Ron Atkinson ejede en film af målet.[4]
Trods sine kvaliteter fik Mølby ikke en stor landsholdskarriere,[2] dels grundet en række skader,[kilde mangler] dels som følge af et anstrengt forhold til landstræner Richard Møller Nielsen.[2]
Mølby var spillende træner for Swansea City i perioden 1996-98.[2] I perioden 1999-2004 var han i flere omgange manager for den engelske 2. divisionsklub Kidderminster Harriers F.C. og nåede i samme tidsrum også at være manager for Hull City (2002-2003).[kilde mangler]
I dag arbejder Mølby blandt andet som kommentator på tv-stationen TV3+ i forbindelse med fodboldlandskampe og Champions League-kampe. Mølby har også været brugt på den engelske tv-station BBC.[2]
I 2015 slog han helt sensationelt den femdobbelte verdensmester i dart, Eric Bristow, i en velgørenhedskamp i netop dart.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.