Indlandssalteng
From Wikipedia, the free encyclopedia
Indlandssalteng er en prioriteret naturtype i Natura 2000-netværket, dvs. en naturtype, der vurderes som særligt truet i Europa. Den har nummer 1340 i den fælleseuropæiske Natura 2000-registrering. Naturtypen findes kun på enkelte små lokaliteter i Nordjylland og på Sjælland.[1]
Indlandssaltenge er naturlige saltafhængige plantesamfund på strandenge hvor saltpåvirkningen ikke skyldes havet. Der er flere undertyper, f.eks. salte kildevæld og brakvands-rørsumpe og engagtige samfund. Naturtypen findes på steder, hvor der er saltholdigt grundvand pga. salt i undergrunden.
Vegetationen består af salttålende græsser og urter, der også findes på strandenge. [2]
Indlandssalteng har ifølge DCEs rapport fra 2019 en stærkt ugunstig bevaringsstatus som følge af næringsstofpåvirkning og tilgroning.[1]