Ib Tardini
dansk filmproducent, født 1948 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ib Tardini (født 7. september 1948 i Gentofte, søn af den første TV kok, Ellis Tardini) er en dansk produktionsleder og producer og især kendt for sit mangeårige samarbejde med Peter Aalbæk Jensen på Zentropa og for at have produceret film som Italiensk for begyndere, Forbrydelser, Små ulykker, Bænken, Arven og Drabet.
Ib Tardini | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. september 1948 (75 år) Gentofte, Danmark |
Mor | Ellis Tardini |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filmproducent, skuespiller, producent |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æres-Bodil (2001), Nordisk Råds Filmpris (2005) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ib Tardini, der i dag er gået på pension, har arbejdet med film, tv-produktioner og meget andet i 40 år og betragtes som en institution i den danske filmbranche. Han har været involveret i mere end 150 fiktionsfilm og har produceret tv-serier samt kort-, novelle- og reklamefilm. Ib Tardini har bl.a. arbejdet tæt sammen med Nils Malmros, Bille August, Søren Kragh-Jacobsen, Jørgen Leth, Henning Carlsen, Lars von Trier, Susanne Bier, Lone Scherfig, Per Fly, Annette K. Olesen og Thomas Vinterberg.
Privat har Ib Tardini været gift med Ida Maria (Mia) Tardini siden 1981 og har børnene Nicoline Tardini (1981) og Alexander Tardini (1985).