Hans Geiger

Johannes ("Hans") Wilhelm Geiger (født 30. september 1882 i Neustadt an der Weinstraße, død 24. september 1945 i Potsdam) var en tysk fysiker. Han er kendt for geigertælleren, som han og kollegaen Walther Müller udviklede.

For alternative betydninger, se Geiger. (Se også artikler, som begynder med Geiger)

Hans Geiger
1928
Personlig information
Født	Johannes Wilhelm Geiger 30. september 1882 Neustadt an der Weinstraße, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Død	24. september 1945 (62 år) Potsdam, Brandenburg, Tyskland
Gravsted	Neuer Friedhof Potsdam, Waldfriedhof Grünwald
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1936), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1932), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1935), Tysklands atomvåbenprojekt (fra 1939)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, opfinder, laboratoriedirektør (fra 1936), videnskabsmand
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen (fra 1929), Christian-Albrechts-Universität (fra 1925), Manchester Universitet (fra 1907), Physikalisch-Technische Bundesanstalt, Technische Universität Berlin (fra 1936), Physikalisch-Technische Reichsanstalt (fra 1912)
Kendte værker	Geigertæller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Gabor Medal and Prize (1937), Hughes-medaljen (1929)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Levnedsbeskrivelse

Geiger studerede fra 1902 fysik og matematik i Erlangen, hvorfra han også fik sin eksamen i 1906. I 1907 blev han ansat på instituttet i Manchester hos Ernest Rutherford, hvis atommodel fra 1911 delvis bygger på Geigers undersøgelser vedrørende radioaktivitet.

I 1912 flyttede Geiger til det tyske riges fysisk-tekniske anstalt i Berlin-Charlottenburg, og i 1925 flyttede han derfra til universitetet i Kiel. Der udviklede han sammen med sin kandidat, Walther Müller, i 1928 den senere kendte geigertæller.

I 1929 blev han ansat i Tübingen og sluttede sin karrière med – i 1936 – at blive direktør for det fysiske institut i Berlin. Han var medlem af den såkaldte Uranverein (Uranklubben) i det nazistiske Tyskland, dvs. gruppen af tyske forskere, som arbejdede under den 2. verdenskrig på at skabe en atombombe. Forsøget mislykkedes, men endnu i dag ved man ikke, om det skyldtes fejlslagne forsøg eller bevidst nølen på grund af etiske anfægtelser.

Geigers loyalitet overfor nazistpartiet fik ham til at forråde sine jødiske kolleger, hvoraf mange havde hjulpet ham i hans forskning, før han blev medlem af partiet.^[1]

Efter 2. verdenskrig

På 60-års dagen for hans død, bragte WDR den 24. september 2005 en udsendelse om Geiger. Der blev det nævnt, at de allierede beslaglagde hans bolig efter krigens afslutning, og at han døde i fattigdom på et nødasyl. Det står dog stadig åbent, om dette kan have haft forbindelse med hans ansættelsesforhold under nazitiden.

Referencer

1. "Historien om Manhattan-projektet. Her refereres bl.a. følgende: "Hans Bethe, the then young theoretical physicist, was at Tubingen (Germany) and first heard of his dismissal from one of his students. At the time, Hans Geiger was professor of experimental physics at Tubingen and had, early on, been friendly to the young Bethe. Learning of his dismissal, Bethe wrote to Geiger for advice. Geiger wrote back a very cold letter saying that with the changed situation it would be necessary to dispense with Bethe's services – period. There was no kind word, no regrets – nothing."". Arkiveret fra originalen 13. maj 2008. Hentet 10. september 2008.

Eksterne henvisninger

• The shoulders on which we stand (festskrift til Hans Geiger) Arkiveret 16. marts 2007 hos Wayback Machine