Garderkasernen i Høvelte (ofte omtalt bare som Høvelte Kaserne, HØK eller GDK) er Livgardens primære kaserne.

Historie

I årene 1910 – 1912 købte staten 320 tønder land og indrettede Høvelte Kaserne. Høvelte Kaserne var den gule kaserne, hvoraf det meste blev revet ned i efteråret 1998. Kun hovedbygningen og vagtbygningerne står tilbage. Her lå Planelementet for FN's udrykningsstyrke SHIRBRIG fra oprettelsen i 1996 til nedlæggelsen i 2009. Garderkasernen i Høvelte (officielt forkortet GDK) opførtes i 19391942 ved arkitekt Georg Pfaff og oberstløjtnant Georg Ehrenskjold, og er i dag Den Kongelige Livgardes hovedkvarter beliggende nord for Birkerød i Nordsjælland. Livgarden flyttede ind på kasernen i 1985, da Livgardens hidtidige kaserne Sandholmlejren blev afhændet af Forsvaret.

Filmene i serien Soldaterkammerater er optaget på Høvelte Kaserner.[1]

Kasernen

Garderkasernen i Høvelte er en lukket kaserne, dvs. at der skal vises militært ID ved passage af vagten. Ved kasernen ligger Høvelte Trinbræt.

Tjenestegørende

Garderkasernen danner ramme om størstedelen af Den Kongelige Livgardes værnepligtige og professionelle enheder:

  • 1. Bataljon
    • Består af 1. PNINFKMP, 2. MEKINFKMP, 1. Stabskompagni, samt bataljonsstaben og udgør den professionelle del af Den Kongelige Livgarde i rammen af 1. Brigade.
  • 2. Bataljon
    • Er ansvarlig for uddannelse af værnepligtige og Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse. Gardere forretter først 4 måneders basisuddannelse (HBU) i Høvelte, inden de overgår til Livgardens Vagtkompagni beliggende på Livgardens Kaserne i det centrale København, hvor de går vagt omkring dronningens slotte og palæer. Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse tager 8 måneder og funktionsuddanner soldaten til at indgå i de stående reaktionsenheder.

Kilder og henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.