Femern Bælt-forbindelsen
planlagt sænketunnel mellem Lolland og Tyskland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Femern Bælt-forbindelsen bliver en 18 km lang tunnel mellem Danmark og Tyskland under Femern Bælt, der pr. 2021 er under konstruktion. Spadestikket på den danske side af byggeriet til Femern Bælt-forbindelsen blev foretaget den 1. januar 2021, på den tyske side den 29. november 2021. På dansk side starter forbindelsen i nærheden af Rødbyhavn på Lolland, mens den på tysk side starter i nærheden af Puttgarden på den tyske ø Femern. Tunnelen forventes at åbne i 2029[1], og den vil til den tid være verdens længste sænketunnel. Med tunnelen vil det tage 10 minutter i bil og 7 minutter i tog at krydse Femern Bælt og dermed grænsen mellem Danmark og Tyskland.
![]() | Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig. |
Oversigt | |
---|---|
Andre navn(e) | Femern Bælt-tunnelen |
Lokalitet | Femern Bælt |
Koordinater | 54.5753°N 11.3005°Ø / 54.5753; 11.3005 |
Status | Under konstruktion |
Start | Rødbyhavn, Danmark |
Slut | Puttgarden, Tyskland |
Funktion | |
Åbner | 2029 |
Ejer | Femern A/S |
Teknisk | |
Længde | 18 kilometer |
Antal baner | To dobbeltsporede motorvejsrør (med nødspor) og to jernbanespor |
Hastighed | 110 km/t for biler, 200 km/t for tog |
Rutekort | |
Femern Bælt |
Tunnelen vil blive en del af Fugleflugtslinjen, der forbinder København, Danmark og Hamborg, Tyskland. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden.
Historisk set blev Femern A/S allerede i april 2009 udpeget af transportministeren til at gennemføre forberedelser, undersøgelser og projektering af en fast forbindelse via Femern Bælt. Oprindelig var den foretrukne løsning en skråstagsbro til både vej og jernbane, men i 2011 blev det besluttet at etablere forbindelsen som en sænketunnel[2] på basis af en løsning fra et konsortium ledet af Rambøll.[3]
Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet,[4] og forventes at have en forrentning på 5% pro anno.[5] I efteråret 2022 forlød det at udgifterne var fordoblet som følge af inflation, og at byggeriet kostede omkring 15,5 mio. kr. om dagen.[6]
Bygherren på projektet er Femern A/S, og konstruktionen bliver varetaget af to hovedentreprenører: det hollandske entreprenørkonsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC) og konsortiet Femern Link Contractors (FLC).