Bruno Latour
fransk filosof, antropolog og sociolog især kendt for aktør-netværksteorien / From Wikipedia, the free encyclopedia
Bruno Latour (født 22. juni 1947 i Beaune, Frankrig, død 8. oktober 2022 i Paris, Frankrig[5]) var en fransk filosof, antropolog og sociolog.[6]:189 Han er især kendt for sit arbejde inden for disciplinen videnskabs- og teknologistudier,[7] der undersøger det naturvidenskabelige arbejde med udgangspunkt i social- og samfundsvidenskab. Latour grundlægger i 1980'erne aktør-netværksteorien, der er en socialkonstruktivistisk teoretisk ramme at forstå virkeligheden. Hvis man skal forstå skabelse af viden, argumenterer Latour, skal man se på alle aktørerne, der optræder i netværket omkring opdagelsen, hvilket både vil sige mennesker såsom forskere, men også non-humane aktører såsom maskiner og naturfænomener.
Bruno Latour | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Bruno Paul Louis Latour 22. juni 1947 Beaune, Frankrig |
Død | 8. oktober 2022 (75 år) 13. arrondissement i Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Bugspytkirtelkræft |
Bopæl | Paris |
Far | Louis-Noël Latour |
Søskende | Louis Latour[1], Mireille Chalvon-Demersay[2] |
Ægtefælle | Chantal Latour[3] |
Barn | Robinson Latour[4] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École des hautes études en sciences sociales (til 1987), université de Bourgogne (1966-1972), lycée Saint-Louis-de-Gonzague, université de Tours (til 1975) |
Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 2017), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique (fra 2014), American Academy of Arts and Sciences (fra 2008), British Academy (fra 2018) |
Beskæftigelse | Professor, sociolog, forfatter, antropolog, filosof |
Fagområde | Sociologi, antropologi, Socialkonstruktionisme, aktør-netværksteori, kontinental filosofi med flere |
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des mines de Paris (1982-2006), centre de sociologie de l'innovation (1982-2006), Conservatoire national des arts et métiers (1977-1982), Institut d'études politiques de Paris (2006-2017) |
Påvirket af | Étienne Souriau, Edgar Morin, Michel Serres |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de l'Académie catholique de France (2016), Ridder af Æreslegionen (2011), officier de l'ordre national du Mérite (2017), officier des Palmes académiques (2002), Holbergprisen (2013) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Bruno Latours hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som søn af en vinbonde, blev Latour født sommeren 1947 i hovedstaden af det franske Bourgogne-region, Beaune, i Frankrig.[8] I 1966 begyndte han studier i filosofi og teologi ved Dijon Universitet, hvor han især interesserede sig for epistemologiske diskussioner, som han forholdt sig kritisk overfor.[9] Han dimitterer i 1972.[10]:19 Fra 1973 til 1975 arbejder han i Elfensbenskysten, før han foretager et 2-årigt feltstudie i Californien, USA, hvilket gør ham kendt i samtidens videnskabelige kredse. Efter at have undervist på École des Mines de Paris i Frankrig fra 1982 til 2006 blev han professor ved Sciences Po (2006-2017), hvor han fungerede som forskningsdekan på Sciences Po Medialab.[11]:822 I 2017 trak han sig fra det akademiske arbejde og gik på pension, men han var fortsat aktiv i den videnskabelige debat.[8] Latour døde sent om aftenen d. 8. oktober 2022 efter længere tids kræftsygdom.[5]