Bugspytkirtelkræft
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræft[1]) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen.[2] Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen (også kaldet pankreatisk adenokarcinom), hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85% af alle tilfælde, og begrebet "bugspytkirtelkræft" anvendes nogle gange udelukkende om denne type. 1-2% af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er neuroendoktrine tumorer (forkortet "NET"), som opstår fra bugspytkirtlens hormonproducerende celler. Disse er generelt mindre aggressive end pankreatisk adenocarcinom.[3]
Bugspytkirtelkræft | |
---|---|
Diagram der viser placeringen af bugspytirtlen (Pancreas), bag mavesækken (Stomach), som er gjort transparent på dette billede. | |
Klassifikation og eksterne ressourcer | |
Speciale | Onkologi |
ICD-10 | C25 |
ICD-9-CM | 157 |
OMIM | 260350 |
DiseasesDB | 9510 |
MedlinePlus | 000236 |
eMedicine | med/1712 |
MeSH | D010190 |
Blandt tegn og symptomer på den mest almindelige form for bugspytkirtelkræft er gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit.[4] Der findes ingen symptomer i sygdommens tidlige stadier, og symptomer, der er specifikke nok til at pege i retning af bugspytkirtelkræft, viser sig typisk ikke før, at sygdommen er nået til et udviklet stadie.[4][5] Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen.[3][6]
Bugspytkirtelkræft opstår sjældent før 40-års-alderen, og mere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år.[5] Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme, diabetes og visse sjældne genetiske tilstande.[5] Omkring 25% af alle tilfælde er forbundet med rygning,[7] og 5–10% er forbundet med arvede gener.[5] Bugspytkirtelkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af billedteknikker såsom ultralyd eller CT-scanning, blodprøver og undersøgelse af vævsprøver (biopsi).[7][8] Sygdommen opdeles i stadier, fra tidlig (stadie I) til sen (stadie IV).[6] Screening af den overordnede befolkning har ikke vist sig at være effektivt.[9]
Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft er lavere blandt ikke-rygere og mennesker, der har en normal vægt og begrænser deres indtag af rødt og forarbejdet kød.[10] Rygeres risiko for at udvikle sygdommen falder, hvis de stopper med at ryge, og er efter 20 år næsten tilbage på niveau med resten af befolkningen.[3] Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse, ofte afhængig af kræftstadie. Kirurgi er den eneste behandlingsform, der kan helbrede pankreatisk adenokarcinom,[6] og kan også somme tider anvendes til at forbedre livskvalitet i de tilfælde, hvor en helbredelse ikke er mulig,[4][6] mens tidlig palliativ behandling anbefales til alle, selv til de der samtidig modtager behandling til forsøg på at helbrede sygdommen.[11][12] Somme tider er det herudover nødvendigt at supplere med smertebehandling og medicin til at hjælpe med fordøjelsen.[6]
I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan.[3] Det er den fjerdestørste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Danmark både blandt mænd og kvinder.[13] Sygdommen forekommer oftere i den udviklede verden, som i 2012 stod for omkring 70% af alle nye tilfælde.[3] Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25% et år og 5% overlever i fem år.[3][14] Hvad angår tidligt diagnosticeret kræft stiger femårs-overlevelsesraten til omkring 20%.[15] Neuroendokrine kræftformer har bedre udfald; her ligger femårs-overlevelsesraten på 65%, omend overlevelse varierer kraftigt afhængigt af typen af tumor.[3]