Recep Tayyip Erdoğan
Præsident for Republikken Tyrkiye / From Wikipedia, the free encyclopedia
Recep Tayyip Erdoğan (født 26. februar 1954 i Istanbul, Tyrkiet) er Tyrkiets præsident siden 28. august 2014. Tidligere frem til præsidentperioden var han fra 1994 til 1998 borgmester i Istanbul og Tyrkiets premierminister fra 14. marts 2003 og til 28. august 2014. Hans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), er det største politiske parti i Tyrkiet. Partiet kom til magten i 2002 med 34 % af stemmerne, bl.a. på grund af at den høje spærregrænse på 10 % gjorde at alle partier, som fik under 10 % af stemmerne, blev tildelt vinderen af valget. Hermed fik Retfærdigheds- og Udviklingspartiet majoriteten i det tyrkiske parlament med kun 34% af befolkningens støtte. På grund af en fængselsdom og forbud mod at deltage i politik, måtte medgrundlæggeren af AKP Abdullah Gül sidde på premierministerposten i et halvt år, før forbuddet mod Erdoğan blev ophævet.
Recep Tayyip Erdoğan | |
---|---|
12. præsident i Tyrkiet | |
Nuværende | |
Overtaget embede 28. august 2014 | |
Premierminister |
|
Valgt ved | Præsidentvalget 2014 |
Foregående | Abdullah Gül |
25. premierminister i Tyrkiet | |
Embedsperiode 14. marts 2003 – 28. august 2014 | |
Præsident | |
Valgt ved | Parlamentsvalget 2007 og 2011 (og 2002) |
Foregående | Abdullah Gül |
Efterfulgt af | Ahmet Davutoğlu |
Formand for Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) | |
Embedsperiode 14. august 2001 – 27. august 2014 | |
Foregående | Nyt parti |
Efterfulgt af | Ahmet Davutoğlu |
Borgmester i Istanbul | |
Embedsperiode 27. marts 1994 – 6. november 1998 | |
Foregående | Nurettin Sözen |
Efterfulgt af | Ali Müfit Gürtuna |
Medlem af Tyrkiets Nationalforsamling | |
Embedsperiode 9. marts 2003 – 28. august 2014 | |
Valgkreds | |
Personlige detaljer | |
Født |
26. februar 1954 (70 år) Kasımpaşa, Istanbul, Tyrkiet |
Nationalitet | Tyrker |
Politisk parti |
|
Højde | 1,85 m[1] |
Ægtefælle(r) | Emine Erdoğan (g. 1978) |
Børn |
|
Uddannelsessted | Marmara-universitetet[2][3][4] |
Profession | Politiker, Økonom |
Religion | Sunni-islam |
Underskrift | |
Links | |
Regeringshjemmeside Personlige hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Erdoğan blev i Tyrkiets præsidentvalg 2014 valgt med 51,79% af stemmerne. I 2016 opstod et militærkup mod Erdoğan, men kuppet mislykkedes, hvorefter Erdoğan foranledigede udrensning blandt politiske modstandere og i militæret. Ved præsidentvalget den 24. juni 2018 blev Erdoğan genvalgt.
Erdoğan repræsenterede under sin tid som borgmester i Istanbul det islamistiske parti Velfærdspartiet (tyrkisk: Refah Partisi, (RP)). Efter Erdoğan holdt en tale i 1998, hvorunder han reciterede et digt skrevet af Ziya Gökalp, blev Erdoğan fængslet i fire måneder. Digtet var almenkendt og en hyldest til det tyrkiske militær, og blev skrevet for de tyrkiske soldater under Balkankrigen. Domstolen vedhæftede sig ved at digtet indeholdte religiøse elementer der kunne opfattes som kritik af den sekulære stat. Der skal hertil understreges at der året inden havde været endnu et postmoderne militærkup foretaget af Kemalister, d. 28 februar 1997.
Erdoğan stiftede herefter i 2001 det politisk mere moderate AKP.
Erdoğan er tilhænger af tyrkisk medlemskab af EU, men relationerne til EU er gennem Erdoğans regeringsperiode blevet forværret.
Før sin politiske karriere spillede Erdoğan fodbold som semiprofessionel.