Den Europæiske Union
Økonomisk og politisk union mellem europæiske stater / From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3
| |
---|---|
EU-territorier i Europa | |
Politiske centre |
Bruxelles Luxembourg Strasbourg |
Største byer | Parisa |
Officielle sprog | |
Demonym | Europæer[4] |
Type | Økonomisk og politisk union |
Medlemsstater | |
Ledere | |
Ursula von der Leyen | |
Roberta Metsola | |
Charles Michel | |
Lovgivende forsamling |
Rådet Parlamentet |
Etableret | |
23. juli 1952 | |
1. januar 1958 | |
1. november 1993 | |
1. december 2009 | |
Areal | |
• Total | 4.233.262 km2 |
3,08 | |
Befolkning | |
• Anslået 2018 | 512.379.225[5] (nr. 3) |
• Tæthed | 117,9/km2 |
BNP (KKP) | Anslået 2022 |
• Total | 24.049 mia. USD[6] |
• Pr. indbygger | 53.960 USD[6] |
BNP (nominelt) | Anslået 2022 |
• Total | 16.613 mia. USD[6] |
• Pr. indbygger | 37.280 USD[6] |
Gini (2010) | 30,4[7] (medium) |
HDI (2011) | 0,853[8] (meget høj) |
Valuta | |
Tidszone |
WET (UTC)b CET (UTC+1) EET (UTC+2) |
WEST (UTC+1) CEST (UTC+2) EEST (UTC+3) | |
Datoformat | DD/MM/ÅÅÅÅ |
Internetdomæne | .eu[9] |
Telefonkode |
+3 og +4 |
Hjemmeside europa.eu | |
|
kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2),[5] i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder)[11] af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.[12]
Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden. Det er baseret på to grundlæggende traktater, Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten), der indeholder både overstatslige og mellemstatslige elementer. Mens medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet), vælger medlemsstaternes borgere direkte sine repræsentanter til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europæiske Unions Domstol repræsenterer unionens interesser.
Den Europæiske Union kan spores tilbage til 1950'erne, da seks stater oprettede tre europæiske fællesskaber for at samordne en række økonomiske formål, så fremtidige militære konflikter kunne undgås. I 1958 skabte de seks stater således Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab; og det traktatmæssige grundlag er siden blevet ændret adskillige gange i takt med, at flere stater er indtrådt i unionen. I 1993 oprettede medlemsstaterne med indgåelsen af Maastrichttraktaten Den Europæiske Union og samlede de tre ovenfornævnte fællesskaber i ét nyt fællesskab kaldet Det Europæiske Fællesskab (EF). Ændringerne i samarbejdet førte til, at man fra dette tidspunkt sagde, at unionen havde en tre-søjlet struktur. Med den seneste ændring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundlæggende reformeret: EF blev nedlagt og aktiviteterne overført til EU, der blev indført en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer, unionens overnationale beføjelser blev styrket, og unionen fik personstatus.
Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked, der med en fælles handels-,[13] landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik[14] har til formål at sikre De Fire friheder. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater, ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen.[15] På det monetære område har en række stater indført en fælles møntenhed, ligesom unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.