Det Europæiske Råd
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det Europæiske Råd er et råd tilknyttet den Europæiske Union bestående af regeringscheferne samt formanden for EU-Kommissionen. Der afholdes møder i rådet cirka 4 gange om året, hvor EU's overordnede retningslinjer fastlægges. Dets nuværende formand er Charles Michel.
- Ikke at forveksle med Rådet for Den Europæiske Union og Europarådet.
Det Europæiske Råd mødes ved såkaldte "topmøder" mindst to gange om året, som regel fire gange årligt. Ved møderne bistås landenes ledere som regel af deres udenrigsministre.
Formålet med Det Europæiske Råd er fastlæggelse af EU's overordnede politiske retningslinjer, centrale beslutninger om medlemslandenes fælles fremtid og gennemførelse af eventuelle traktatændringer. Med udgangspunkt i den overordnede dagsorden danner Det Europæiske Råds beslutninger næsten altid grundlag for de andre EU-institutioners arbejde (såsom Kommissionen, Parlamentet osv.).