Håndværk og design (fag)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Håndværk og design er et folkeskolefag og et læreruddannelsesfag. Faget blev indført fra sommeren 2014 og obligatorisk fra 2016.[1][2]
- For alternative betydninger, se Håndværk og design. (Se også artikler, som begynder med Håndværk og design)
Fra 2007 blev fagene sløjd og håndarbejde i læreruddannelsen samlet til det fælles fag materiel design, medens der i folkeskolen stadig undervistes i sløjd og håndarbejde; men fra 2014 hedder det nye fælles fag i folkeskolen håndværk og design. Håndværk og design er også et nyt læreruddannelsesfag. Det bygger på sløjd og håndarbejdes traditioner, men rummer nye mål og stiller nye krav til underviserne. Eleverne fremstiller typisk produkter med elementer fra sløjd og håndarbejde.
Fagets lærere er samlet i Den faglige forening Håndværk og Design. Foreningen er stiftet fredag 29. april 2016 efter sammenlægning i 2015 af Danmarks Sløjdlærerforening og Danmarks Håndarbejdslærerforening. Den nye forenings fagblad hedder Håndværk & Design.