Davvisámegiella gullá sámegielaid oarjesámegielaid davvejovkui ovttas julev- ja bihtánsámegielain. Eará oarjesámegielat leat ubmisámegiella ja lullisámegiella.
Dát artihkal lea okta Sámegiel Wikipedia deháleamos artihkkaliin, ja danne mii sihtat Du árvvoštallat dan. Deaddil dan boalu mii čájeha du oaivila artihkkala birra.
Davvisámegiella davvisámegiella, sámegiella |
|
|---|---|
| Klassifiseren |
Urálalaš gielat Sámegielat Davvisámegiella |
| Geavaheapmi | |
| Guovlu | Ruoŧŧa, Norga, Suopma |
| Hubmiid mearri | sullii 30 000 |
| Sadji | ii čuođi stuorámusa joavkkus |
| Alfabehta | láhten |
| Virggálaš stáhtus | |
| Virggálaš giella | Anár, Eanodat, Soađegilli, Ohcejohka, Deatnu, Gáivuotna, Guovdageaidnu, Kárášjohka, Loabát, Porsáŋgu, Unjárga |
| Giellagáhtten | Ruovttueatnan gielaid dutkanguovddáš |
| Giellakodat | |
| ISO 639-1 | se |
| ISO 639-2 | sme |
| ISO 639-3 | sme |
Guovlu
Alfabehta
| А а
a |
Á á
á |
B b
be |
C c
ce |
Č č
če |
D d
de |
Đ đ
đje |
E e
e |
| F f
eff |
G g
ge |
H h
ho |
I i
i |
J j
je |
K k
ko |
L l
ell |
M m
emm |
| N n
enn |
Ŋ ŋ
eŋŋ |
O o
o |
P p
pe |
R r
err |
S s
ess |
Š š
eš |
T t
te |
| Ŧ ŧ
ŧe |
U u
u |
V v
ve |
Z z
ez |
Ž ž
ež |
Davvisámegiela suopmanat
Gč. maid Davvisámegiela suopmanat
Jietnadatoahppa
Diftoŋggat
Diftoŋggat leat guokte vokála maŋŋálagaid mat jietnaduvvojit ovttas.
Davvisámegiela čállingielas gávdnojit njeallje diftoŋgga: ea, ie oa ja uo. Guovdageaidnulaččat dábálaččat jietnadit diftoŋggaid nugo dat leat čállojuvvon, muhto Kárášjogas ea gullo dego ie. Vuolle-Deanus ea gullo dego iä. Kárášjogas ie gullo dávjá dego e, Vuolle-Deanus fas dego ea.[1]
oa gullo Kárášjogas dávjá dego uo ja Vuolle-Deanus oa gullo dego uo, uä dahje ue. Kárášjogas uo gullo dego ue. Vuolle-Deanus uo gullo dego uä.[1]
Giellaoahppa
Morfologiija
Gč. maid Davvisámegiela sojahanoahppu
Davvisámegiela morfologiija dahje sojahanoahppu gieđahallá mo davvisámegiela sánit sojahuvvojit.
Sátnevuorká
Čállingiella
Davvisámegiela čállinvuogi hutkin sáhttá dadjat Knud Leema. Su čállinvuohki lei ráhkaduvvon Finnmárkku suopmaniid vuođul.
Sámekonfereansa dohkkehii oktasaš čállingiela, man Sámi giellalávdegoddi evttohii 1978:s. Davvisámegiela oktasaš ortografiija váldojuvvui atnui jagis 1979, go Norgga Girko- ja oahpahusdepartemeanta dohkkehii dan skuvlaatnui.
Historjá
Muhtin vuosttás girjiid davvisámegiellas lei Svenske och Lappeske ABC Book (Ruođagiella ja Sámegiella ABC Girji), ahte lei čálle jagis 1638.
Girjjálašvuohta
Bibliografiija
Sátnegirjjit
- Knud Leem: En Lappesk Nomenclator efter den Dialect, som bruges af Fjeld-Lapperne i Porsanger-Fjorden. København: {{{Olggosaddi}}}, 1756. Girjji interneahtaveršuvdna.
- Knud Leem: Lexicon Lapponicum bipartitum, Lapponico – Danico – Latinum & Danico – Latino – Lapponicum, cum Indice Latino. Pars Prima Lapponico – Danico – Latina. København: {{{Olggosaddi}}}, 1768.
- Frette, Thor (1975): Norsk-samisk ordbok (Dárugiel-sámigiel sádnigir'ji), Universitetsforlaget.
- Jens Andreas Friis: Ordbog over det lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik. {{{Olggosaddi}}}, 1887. Girjji interneahtaveršuvdna.
- Nielsen, Konrad (1913): Lappisches Wörterbuch nach den Dialekten von Polmak, Karasjok und Kautokeino. Heft I. Lexica Societatis Fenno-Ugricae I. 1913.
- Nielsen, Konrad (1932-1938): Lappisk ordbok Lapp dictionary (med Asbjørn Nesheim)
- Stockfleth, Nils Vibe: Norsk-lappisk Ordbog. {{{Olggosaddi}}}, 1852. Girjji interneahtaveršuvdna.
Grammatihkat ja artihkkalat grammatihka birra
- Friis, J. A. (1856). Lappisk Grammatik. Udarbeidet efter den finmarkiske Hoveddialekt eller Sproget, saaledes som det almindeligst tales i norsk Finmarken
- Nickel, Klaus Peter (1990). Samisk grammatikk. Oslo: Universitetsforlaget.
- Nickel, Klaus Peter (1994). Samisk grammatikk. Karasjok: Davvi girji.
- Nielsen, Konrad (1926-1929): Lærebok i lappisk
- Leem, Knud (1748). En Lappisk Grammatica Efter den Dialect, som bruges af Field-Lapperne udi Porsanger-Fiorden
- Rask, Rasmus (1832). Ræsonneret lappisk Sproglære efter den Sprogart, som bruges af Fjældlapperne i Porsangerfjorden i Finmarken. En Omarbejdelse af Prof. Knud Leems Lappiske Grammatica. København.
- Sammallahti, Pekka (1998). The Saami languages. An introduction. Karasjok: Davvi girji.
- Stockfleth, N. V. (1840). Grammatik i det lappiske Sprog saaledes som det tales i norsk-Finmarken. Förste Del. Bogstav- og Formlæren. (PDF).
- Ylikoski, Jussi (2009). Non-finites in North Saami. 257. Helsingfors: Mémoires de la Société Finno-Ougrienne.
Neahttásiiddut
Gáldut
Liŋkkat
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
