![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/86/Christian_Olsen_-_Nicolai_Wergeland_-_Eidsvoll_1814_-_EM.01455_%2528cropped%2529.jpg/640px-Christian_Olsen_-_Nicolai_Wergeland_-_Eidsvoll_1814_-_EM.01455_%2528cropped%2529.jpg&w=640&q=50)
Jødeparagrafen
Norges grunnlov fra 1814 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jødeparagrafen er i dagligtale navnet på andre paragraf i Norges Grunnlov fra 1814 til 1851, men viser egentlig til den siste setningen. Paragrafen forbød i sin opprinnelige form jøder å komme til Norge, og jesuitter og munkeordener var forbudt. Den lød:
Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/86/Christian_Olsen_-_Nicolai_Wergeland_-_Eidsvoll_1814_-_EM.01455_%28cropped%29.jpg/640px-Christian_Olsen_-_Nicolai_Wergeland_-_Eidsvoll_1814_-_EM.01455_%28cropped%29.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Wergeland_portrait.jpg/320px-Wergeland_portrait.jpg)
Christian Magnus Falsen, Georg Sverdrup og Nicolai Wergeland var sentrale delegater bak ordlyden i paragrafens siste ledd. Ordlyden ble vedtatt 4. mai 1814. Pådriverne bak paragrafen var høyt utdannede og blant landets mest beleste menn.[1][2] Paragrafen ble ferdig utformet i konstitusjonskomiteen og vedtatt etter diskusjon, men uten endringer i plenum. Den nest siste setningen i samme paragraf er kjent som jesuittparagrafen.