Hanna Winsnes (fødd Hanna Olava Strøm,fødd23. august1789i Drammen, død19. oktober1872) var ein norsk forfattar som skreiv ulike verk, mellom anna den best kjende tidlege norske kokeboka, Lærebog i de forskjellige Grene af Husholdningen.
Foreldra var borgarmeister Jens Henrich Strøm (1729–1800) og Karen Tyrholm Plathe (1755–1805).[1] Faren var ein yngre bror av presten og forskeren Hans Strøm.
Winsnes var gift med presten og stortingsmannen Paul Winsnes, og følgde han i prestekalla hans fleire stader på Austlandet. Lengst budde dei på Tanum prestegard ved Larvik 1830–1845, og i Vang i Hedmark frå 1845.
Ho var brordotter av presten og forfattaren Hans Strøm, og oldemor til forfattaren Barbra Ring.
Winsnes skreiv det som ofte blir rekna som den første norske kokeboka, Lærebog i de forskjellige Grene af Husholdningen. Ho kom ut i 1845 og omfatta alt frå matlaging og slakting til husdyrstell og hagedyrking. Boka har kome i fjorten opplag. Ho gav seinare ut Husholdningsbog for tarvelige Familiar i By og Bygd (1862), som òg kom i fleire opplag.
Winsnes skreiv òg andre ting enn husstell; både dikt, romanar og sakprosa. Blant anna gav ho ut Grevens Datter i 1841 under pseudonymetHugo Schwartz, og barneboka Aftnerne paa Egelund (1852).
Utanfor Vang prestegard (no Toneheim folkehøgskole) står det eit minnesmerke over Winsnes. Han vart avduka i 1939 av Henriette Schønberg Erken - ein annan kokebokforfattar. Den nye storsalen på Einer skule på Ridabu har fått namn etter Hanna Winsnes.
Arne Garborg om Hanna Winsnes
I 1890 skreiv Arne Garborg den satiriske meldinga Hanna Winsnes's Kogebog, der han gjer narr av den truskyldige prestefrua sine ureflekterte haldningar til klassesamfunnet på den tida. Innleiinga er ein norsk litterær klassikar. Dette utdraget skildrar det idylliske livet på prestegarden:
Der er fred, stilhed, idyl; god mad og god samvittighed. Der er julestemning og søndagshumør. Det store kjøkken er hvidskuret; fra væggene skinner de blanke kobberkar. Småsnakkende koger gryderne på den brede komfur; det suser duftende fra stegepanden. Snart kommer far fra kirken; da er far sulten, og da vil laksen smage; far er så glad i laks.
Man oplever slagtedage med deres festlige travlhed; man er med på brygning og bagning, syltning og stegning, skuring og vask. Man er med i fjøset og ser på kjørene, som fodres og melkes, kalvene, som blir syge og får medicin, grisene, som gjødes, budeien, som er alle disse hyggelige dyrs forsyn og mor; man studerer livet i hønsegården og interesserer sig for, hvem af hønsene der verper bedst, eller hvad man skal give gjæssene at spise. Leilighedsvis ser man indom drengestuen, hvor folkene æder grød og sild uden at misunde herskabet hverken laksen eller oksestegen.
Der leves nemlig godt inde hos herskabet. Der vades i eg, sukker og smør; lader og kjeldere er fulde; man tager ... tager ... tager ... og plages ikke af spørgsmålet om, hvor man skal tage det fra. Thi verden er i orden.
Verk utgjevne anonymt
Catechism i fem Parter, udsatte i Vers, 1831
Verk utgjevne under psevdonymet Hugo Schwartz
Aftenerne paa Egelund av Hanna Winsnes, med tittelbilde av Gerhard Munthe, utgitt av Det norske Aktieforlag. 1903
De to Antonymer, ifølgje Barbra Ring publisert i Guldberg & Dzwonkowskis tidsskrift Nat og Dag i tidsrommet 1841-1844
Grevens Datter
Det første Skridt
Præsten i Särna
Tyrolersangerne
Min Reisekamerats Historie
Eremithytten
Præstegaarden på Landet og andre Noveller
Indianerinden
De tre Besøg
Skipperkonen
Actricen
Canariefuglen
En Fuglestrid paa Vers
Stjernegutten, publisert i Skillingsmagasinet, 1843
Aftnerne paa Egelund, 1852
Verk utgjevne under eige namn
Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, Christiania 1845
Bibelhistorien udsat i Vers, P. T. Mallings Forlags-Boghandel, Christiania 1846
For Tjenestepiger. (Til Nytte og Fornøielse.), 1851
Lærebog i Huusholdningen, 1845
Smaa-Digte, 1848
Væverbog, 1850
For fattige Huusmødre, 1857
Huusholdningsbog for tarvelige Familier i By og Bygd, 1862
Til jul. To Smaastykker, 1869
Børnesange og Børnelege, 1867
Om Huusjomfruer, etterlate skrift utgjeve av dottera Maren Winsnes i 1877
Gamle Visestubber av Hanna Winsnes, utgjeve av dotterdottera Sina Ring og maleren Nils Hansteen
