From Wikipedia, the free encyclopedia
Frankrik, amtelk det Fraansöösk Republiik (üüb Fraansöösk: France [fʁɑ̃s] an République française [ʁepyblik fʁɑ̃sɛːz]), as en lun uun a waast faan Euroopa. Uun a nuurduast lei Belgien an Luksemborig, uun a uast Tjiisklun, a Sweits an Itaaljen, uun a süüd det Madlunsia, Spanje an Andora an uun a waast leit at Atlantik an uun a nuurdwaast de Ingels Kanool. Bit üüb Frankrik uun Euroopa, hee't lun auersiagebiiten uun Süüdameerika (Fraansöösk Guyaana), uun det atlantisk, pasifisk an det indisk otseaanen an uk uun Antarktikaa (Adélielun). Det lun hee 64.812.052 lidj (2019)[1]. Det hoodsteed faan't lun as Pariis. Frankrik as lasmoot uun a NATO, at EU an dön Feriand Naschuunen.
Tekst üüb Fering |
Frankrik uun Euroopa (at feestlun, Korsika an letj eilunen, wat diaram lei) leit för’t miast twesken 51° an 41° (faan a nuurd tu a süüd) an 5° an 9° (faan a waast tu a uast). At lun as amanbi tausis grater üüs Tjiisklun. Det as det traadgratst lun uun Euroopa.
At lun dialt grensen mä aacht lunen. Det lingst grens (646 km) faan't lun wurt mä Spanje an det kurtst (6 km) mä Monako diald. At lun dialt uk en 556 km lung grens mä Belgien, en 525 km lung mä a Sweits, en 476 lung mä Itaalien, en 418 km lung mä Tjiisklun, en 69 km lung mä Luksemborig an en 55 km lung mä Andora. A eeg faan Frankrik as 3427 km lung.
De huuchst berig uun Frankrik as Mont Blanc (4.810 m), wat uun a süüduast faan't lun leit.
De lingst struum ban’t lun as de Loire, wat iin uun't Atlantik leept.
Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:
# | Steed | Lidj (2017)[2] | Koord | |
---|---|---|---|---|
1 | Pariis | 2.187.526 | ||
2 | Marseille | 863.310 | ||
3 | Lyon | 516.092 | ||
4 | Toulouse | 479.553 | ||
5 | Nice | 340.017 | ||
6 | Nantes | 309.346 | ||
7 | Montpellier | 285.121 | ||
8 | Strassburg | 280.966 | ||
9 | Bordeaux | 254.436 | ||
10 | Lille | 232.787 |
Frankrik hee 101 Departmenten (96 uun Euroopa an 5 uun't auersia).
Frankrik uun Euroopa hee sant de 1. Janewoore 2016 13 regiuunen:
# | Nööm | Grate (km²) | Lidj (2021)[3] | Hoodsteed | Koord |
---|---|---|---|---|---|
1 | Auvergne-Rhône-Alpes | 69.711 | 8.092.598 | Lyon | |
2 | Bourgogne-Franche-Comté | 47.784 | 2.786.205 | Dijon | |
3 | Bretagne | 27.208 | 3.371.297 | Rennes | |
4 | Centre-Val de Loire | 39.151 | 2.562.431 | Orléans | |
5 | Grand Est | 57.441 | 5.524.817 | Strassburg | |
6 | Hauts-de-France | 31.806 | 5.977.462 | Lille | |
7 | Île-de-France | 12.012 | 12.326.429 | Pariis | |
8 | Korsika (Corse) | 8680 | 349.273 | Ajaccio | |
9 | Normandie | 29.907 | 3.306.092 | Rouen | |
10 | Nouvelle-Aquitaine | 84.036 | 6.039.767 | Bordeaux | |
11 | Oksitaanien (Occitanie) | 72.724 | 5.985.751 | Toulouse | |
12 | Pays de la Loire | 32.082 | 3.838.060 | Nantes | |
13 | Provence-Alpes-Côte d’Azur | 31.400 | 5.089.661 | Marseille |
Guadeloupe (hoodsteed: Basse-Terre), Fransöösk Guayana (üüb Fraansöösk: Guyane; hoodsteed: Cayenne), Réunion (hoodsteed: Saint-Denis), Martinique (hoodsteed: Fort-de-France) an Mayotte (hoodsteed: Mamoudzou) san auersiaregiuunen.
Det letst folksteeling uun Frankrik wiar uun't juar 2018.
At amtspriik faan't lun as Fraansöösk. Öler spriiken, wat uun't lun spreegen wurd san: Frankoprowensaals (uun a süüduast), Oksitaans (uun a süüd), Katalaans (uun a süüd, nai bi't grens tu Spanje), Elsesisk an Lootringisk (uun a nuurduast), Baskisk (uun a süüdwaast), Bretoonsk (uun a nuurdwaast), Korsisk (üüb Korsika) an Fleemisk (uun a nuurd, nai bi't grens tu Belgien).
Frankrik wurd dial faan det Röömsk Rik uun det 1. juarhunert. Faan det 4. juarhunert ap tu det 8. juarhunert wurd Frankrik faan dön Franken nimen. De gratst köning faan dön Franken wiar Karl de Grat, diar 800 keiser wurd.
Frankrik as en republiik. A president faan't republiik sant 2017 as Emmanuel Macron.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.