abdikation

From Wiktionary, the free dictionary

Substantiv

abdikation fælleskøn

  1. Det at abdicere.

Eksempler

  1. I de fleste moderne monarkier kommer der et dødsfald før et tronskifte, men i Holland er der opstået en tradition for abdikationer.[1]

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.