dansk musikgruppe dannet i 1967 From Wikipedia, the free encyclopedia
Young Flowers var en psykedelisk, progressiv rockgruppe dannet i København i sommeren 1967. Gruppen bestod af Peer Frost (guitar), Peter Ingemann (elbas og vokal) og Ken Gudman (trommer). Young Flowers havde et kernepublikum i det københavnske hippiemiljø, og som den første danske gruppe turnerede Young Flowers i 1969 i Nordamerika.[1]
Young Flowers | |
---|---|
Genre | Psykedelisk rock |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Gruppen debuterede i december 1967 med singlen Like Birds/City of Friends, dengang med Jens Dahl på guitar.[2] Peer Frost, som erstattede Dahl, tilførte gruppen et musikalsk løft, og indtil gruppens opløsning i foråret 1970 var Young Flowers del af en ambitiøs periode i dansk rock.
I 2012 gendannede Ingemann og Frost gruppen med Søren Berlev som trommeslager.[1]
Gruppen blev dannet i sommeren 1967 af Peter Ingemann, Jens Henrik Dahl og Ken Gudman. Ingemann havde tidligere været i jazzmiljøet på Montmartre og spillede før gruppen blev dannet i Seven Sounds med Peter Belli, og senere UFO, der blev dannet efter Seven Sounds blev opløst. Dahl og Gudman spillede i The Defenders, men forlod gruppen og dannede sammen med Ingemann trioen.
Bandet øvede hen over sommeren frem til deres debutkoncert d. 10. September i Falkoner Centret, sammen med det engelske band Traffic. Debutkoncerten gav interesse for bandet og de modtog PH-prisen og udgav efterfølgende deres første single Like Birds/City of Friends på pladeselskabet Sonet.
Jens Henrik Dahl forlod i vinteren 1967 branchen og blev erstattet af Peer Frost, der tidligere havde været guitarist i Les Rivals, kort i Sir Henry & His Butlers og sidst i norske The Beatnicks, og optrådte med dem første gang 2. juledag.
Gruppen opnåede med denne besætning stor popularitet bl.a. via Thomas Windings TV-serie, Blomsterpistolen, hvor bandet havde hovedrollerne og bidrog med musik. Musikken til denne tv-serie blev udgivet i Juli 1968 på Sonet som gruppens første album Blomsterpistolen. Pladen indeholdt Dansksprogede psykedeliske numre, et Dylan-cover og musik til tekster Walt Whitman.
Young Flowers turnerede som første danske rockgruppe i Canada og USA i foråret 1969. Først i Canada, hvor de havde fået kontakt til en ungdomsorganisation i byen Prince Rupert gennem canadieren Tom Fisherman, som sørgede for at de blev spillet i lokalradioen inden. I USA blev det ikke til koncerter for et rigtigt publikum, men kun to promo-koncerter for inviterede fra pladebranchen pga. problemer med arbejdstilladelse.[3]
Gruppens anden LP, No. 2, udkom i maj 1969, denne gang kun med tekster på Engelsk af blandt andre Walt Whitman.
Gruppen skrev i 1968 musik til Hans-Erik Philips kortfilm Cæcilie og i 1969 medvirkede de i og leverede musik til Jens Jørgen Thorsens film Stille dage i Clichy.
Gruppen spillede sin sidste koncert 24. april 1970, efter en periode, hvor de i stigende grad samarbejdede med andre musikere i et forsøg på fornyelse. Herefter fortsatte Gudman i Culpeper's Orchard, mens Peer Frost dannede Rainbow Band og Peter Ingemann dannede en duo med skuespilleren Niels Skousen.[4]
Young Flowers blev efter mere end 40 års pause gendannet i 2012 med Søren Berlev på trommer i stedet for afdøde Ken Gudman. I 2013 tog de på en mindre turnè [5] I 2015 var de på den længste turné siden 1970. Turneen fik bl.a. følgende karakteristik:
Med "den sidste stjerne" hentyder anmelderen til, at koncerten fik de maksimale 6 stjerner på Gaffa.
Gruppen var meget inspireret af syrerock og amerikanske og britiske bluesinspirerede rocktrioer som f.eks. The Jimi Hendrix Experience og Cream, der gav koncert i København i marts 1967. Gruppen eksperimenterede med brug af effekter i deres lyd f.eks. guitareffekter og ekstrem panorering af lydbilledet, og desuden stort fokus på lange improviserende perioder.
Et kendetegn ved Peer Frosts spillestil på Blomsterpistolen er hans brug af wah-wah - en guitarpedal, hvor en fodbevægelse altererer og filtrerer guitarsignalets frekvenser. Dette kan resultere i den karakteristiske ‘wacka-wacka’-lyd, som særligt Jimi Hendrix og Eric Clapton (guitarist i Cream) har populariseret i slutningen af 1960’erne.
Gruppen anvendte flittigt gæstemusikere på såvel plade som på scenen, bl.a. Bent Hesselmann (sax/fløjte) Lasse Lunderskov (guitar) Lars Bisgaard (vokal) disse tre kom fra Maxwells desuden Peter Thorup (guitar og vokal) Niels Skousen (vokal).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.