dansk arkitekt (1840-1911) From Wikipedia, the free encyclopedia
Carl Johannes Valdemar Ingemann (født 21. februar 1840 i København, død 10. oktober 1911 sammesteds) var en dansk arkitekt, der var en meget benyttet arkitekt til domicil- og fabriksbyggeri i anden halvdel af 1800-tallet. I sine sidste år arbejdede han i kompagniskab med sin søn Bernhard Ingemann. Han var også borgerrepræsentant i København.
Valdemar Ingemann | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 21. februar 1840 København | |
Død | 10. oktober 1911 (71 år) København | |
Hvilested | Assistens Kirkegård | |
Land | Kongeriget Danmark | |
Arbejde | ||
Arbejdsgiver | Det tekniske Selskab | |
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hans forældre var købmand og parfumefabrikant Søren Edvard Joachim Ingemann (1809-1843), der var en brodersøn til digteren B.S. Ingemann, og Mariane Aurelia Laurentine født Lauritzen (1811-1878). Ingemann kom i murerlære, blev svend 1858 og var i mellemtiden blevet optaget på Kunstakademiets Arkitektskole oktober 1856. På akademiet vandt han den store sølvmedalje 1863 og fik afgang marts 1866. Han arbejdede som tegner hos H.C. Stilling og J.H. Nebelong.
Ingemann fik flere tillidshverv. Han var lærer og senere overlærer i borgerlig bygningskunst ved Det tekniske Selskabs Skole 1877-1900, medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1894-1900, medlem af Overformynderiets Lånebestyrelse, formand i Ejendomssocietetet, medlem af Københavns Grundejerbanks bankråd og kredsforstander i Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for Tyender.
Han blev gift 30. oktober 1868 i København med Sophie Margrethe Madsen (9. marts 1843 i København – 30. maj 1924 sammesteds), datter af bødkermester Hans Peter Madsen (1803-1858) og Anne Sophie Hamborg (1802-1878).
Han er begravet på Assistens Kirkegård.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.