From Wikipedia, the free encyclopedia
Kitagawa Utamaro (japansk: 喜多川 歌麿, født cirka 1753, død 31. oktober 1806) var en japansk kunstner. Han er en af de mest kendte og værdsatte repræsentanter for ukiyo-e-træsnit og -malerier, og han er især kendt for sine bijin-ga okubi-e ("billeder af smukke kvinder med store hoveder") fra 1790'erne. Han skabte også naturhistoriske studier, blandt andet illustrerede bøger med insekter.
Utamaro | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 北川 勇助, 北川 市太郎 1753, 1754 Edo, Japan, Kawagoe, Japan |
Død | 31. oktober 1806 Edo, Japan |
Gravsted | Senkoji-templet |
Nationalitet | Japansk |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Toriyama Sekien |
Beskæftigelse | Kunstmaler, grafiker, ukiyo-e-kunstner |
Elever | Tsukimaro, Kitagawa Utamaro Ⅱ, Hidemaru Kitagawa, Fujimaru, Kitagawa Yukimaru med flere |
Kendte værker | Tre skønheder i nutiden, Aftenbanket hos Dozo Sagami |
Genre | Bijinga |
Bevægelse | Ukiyo-e |
Påvirket af | Torii Kiyonaga |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Der kendes ikke meget til Utamaros livsforløb. Tilsyneladende begyndte han at udtrykke sig kunstnerisk i 1770'erne, og i begyndelsen af 1790'erne fik han sit gennembrud med sine portrætter af smukke kvinder med overdrevne, langtrukne træk. Der kendes over 2000 tryk fra hans hånd, og han var en de ganske få ukiyo-e-kunstnere, der blev berømt over hele Japan. I 1804 blev han arresteret og lagt i lænker i halvtreds dage for at lave ulovlige tryk af den militære rigsforstander fra 1500-tallet, Toyotomi Hideyoshi. Utamaro døde to år senere.
I midten af 1800-tallet blev Utamaros værker kendt i Europa, hvor de blev meget populære, ikke mindst i Frankrig. Hans billeder påvirkede blandt andet impressionisterne, især hans brug af udsnit af et motiv samt hans markante brug af lys og skygge, hvilket de efterlignede i deres egne værker. Når der om disse kunstnere nævnes "japansk påvirkning", er det oftest Utamaros værker, der hentydes til.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.