Undskyld vi roder

From Wikipedia, the free encyclopedia

Undskyld vi roder er en dansk satirisk podcast om tilblivelsen af den fiktive landsdækkende radiostation R8dio.[1] I podcasten spiller komiker Kasper Nielsen rollen som radiodirektør Klavs Bundgaard, mens komiker Brian Lykke spiller rollen som programchef Allan Sindberg aka Smørstemmen fra Ikast.[1] Podcasten er blevet beskrevet som en krydsning mellem den britiske mockumentary The Office og den danske radiosatire Den Korte Radioavis.[2][3]

Hurtige fakta Fakta, Oprindelsesland ...
Undskyld vi roder
Thumb
Logo for r8Dio
Fakta
OprindelseslandDanmark
SprogDansk
Medvirkende
Udsendt
Første udsendelse2. juni 2020
Produktion
Skabt af
Eksterne henvisninger
Webstedr8dio.dk
Luk

Baggrund

I 2019 fik Radio24syvs kanalchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger idéen til et satireprogram i kølvandet på, at radiostationens sendetilladelse blev overdraget til Radio 4.[4] Programmet skulle være et dagligt satireprogram om tilblivelsen af den fiktive radiostation R8dio med Kasper Nielsen og Brian Lykke i hovedrollerne.[note 1] Radiostationen Radio Loud vandt imidlertid udbuddet foran Radio24syv, som dermed lukkede endeligt. I 2020 besluttede Nielsen og Lykke alligevel at realisere konceptet i form af podcasten Undskyld vi roder.[4] Podcasten begyndte som en parodi på Radio Loud og det politiske forløb, der ultimativt førte til Radio24syvs endeligt.[4] Podcasten havde omtrent 100.000 downloads i uge 6 af 2021, hvilket er flere downloads end Radio Louds 86 podcasts havde tilsammen i samme periode.[6]

Podcastens univers

Centrale karakterer

Thumb
Kasper Nielsen som Klavs Bundgaard
Thumb
Brian Lykke som Allan Sindberg
Thumb
Frederik Cilius som Reinhard
Thumb
Rasmus Bruun som Rasmus Bruun
Se Karakterer i Undskyld vi roder for det fulde persongalleri
Flere oplysninger Navn, Spilles af ...
Navn Spilles af Beskrivelse
Klavs Bundgaard Kasper Nielsen Radiodirektør for R8dio
Allan Sindberg Brian Lykke Programchef på R8dio og vært på programmerne Morgensutterne og Deutschland Über Alles
Rasmus Bruun Rasmus Bruun Nyhedschef på R8dio
Rune Ingemann Jakob Schnohr Ingversen Teknisk chef og sikkerhedsansvarlig på R8dio
Mikael Bertelsen Mikael Bertelsen Medejer af og bestyrelsesformand for R8dio
Michael Voss Kasper Gross IT-chef på R8dio
Per Madsen Anders Brink Madsen Vært på programmerne Her Vogter Jeg og Deutschland Über Alles på R8dio
Amalie Eva Jin Vært på programmet Proud på R8dio
Randi Hansen Christine Exner Vært på programmet Min Mis på R8dio
Jonna Lukovic Anne Sofie Espersen Kantinebestyrer i Kultur- og multihuset Stjernen
John Frederiksen René Riis Entreprenør, bykonge og medejer af Skuldborg Bryghus
Reinhard Weibhauer Frederik Cilius Brygmester hos Skuldborg Bryghus
Luk

Programmer på R8dio

  • Morgensutterne
  • Her Vogter Jeg
  • Lær Klokken Med Goodiepal
  • "I Norge er der også en dag"
  • Heino og Ketchupeffekten
  • Deutschland Über Alles
  • Min Mis
  • Gang i gågaden
  • Proud
  • Tilbudsr8dioavisen
  • Coldstart
  • Mos og marker
  • En historisk bytur
  • Trafik du den
  • Besat af krigen
  • Persona Non Grata
  • Lyt & Ler
  • Humphrey
  • I Seng med R8dio
  • Den Korte R8dioavis
  • Klunketid
  • Fissefornemmelser
Thumb
Gang i gågaden
Thumb
Her vogter jeg
Thumb
Proud

Modtagelse

Lyttertal

Podcasten havde omtrent 100.000 downloads i uge 6 af 2021.[6] Pr. december 2022 havde R8dios programflade ifølge deres egen hjemmeside 170.000 månedlige unikke lyttere og 500.000 månedlige downloads.[7]

Priser

Podcasten modtog prisen for Årets Satire ved Prix Audio 2020[8] og Prix Audio 2021.[9]

Henvisninger

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.