Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Udenfor og indenfor – Sociale og økononiske aspekter i den ældste kristendom er titlen på en bog fra 1974 af den danske teolog Niels Hyldahl (f. 1930), hvor han blandt andet behandler den jødiske fattigforsorg på Kristi tid for derigennem at kunne give et svar på spørgsmålet om hellenisterne og hebræerne som omtales i Apostlenes Gerninger (Ap.G. 6,1) skal betragtes som jøder eller om de – som den almindelige opfattelse har været siden F.C. Baur i 1800-tallet og stadig er – skal opfattes som hedningekristne og jødekristne med henholdsvis græsk og aramæisk som sprog – altså tilhørende forskellige grupper i de ældste kristne menigheder.
Med udenfor og indenfor sigtes til vendinger brugt af Paulus bl.a. i Romerbrevet (Rom. 1,16 og Rom. 2,9-10) der placerer jøden før hedningen som herved bliver udenfor. "Ligesom hedningen i forhold til jøden, således gælder det også i forholdet til den jødekristne, at den hedningekristne i en vis, men mærkbar forstand står udenfor." (side 79)
Det er dog den almindelige opfattelse[1] at de omtalte hellenister og hebræere er kristne og at konflikten derfor er en konflikt inden for urmenigheden, og ikke som Hyldahl mener mellem jøderne og de kristne.
Hyldahl mener ligeledes at der er et problem med den almindelige opfattelse af hvor tidligt man kan tale om "judaister", en gruppe blandt de kristne der krævede at ikke-jødiske kristne lod sig omskære ved overgang til kristendommen. Denne holdning var i modstrid med Paulus' hvis opfattelse blev den sejrende.
Siden F.C. Baur (1792-1860) har man talt om en petrinsk-jødekristen og en paulinsk-hedningekristen tendens, og man har slået "judaisterne" sammen med de petrinsk-jødekristne eller "hebræerne" som Paulus' modstandere inden for de kristnes rækker.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.