Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tour de France 2010 var den 97. udgave af Tour de France, og blev kørt fra 3. til 25. juli.
| |||
Løbsdetaljer | |||
Rute | 97. Tour de France | ||
Konkurrence | UCI World Ranking 2010 | ||
Etaper | 21 | ||
Datoer | 3. – 25. juli 2010 | ||
Distance | 3.642 km | ||
Lande | Frankrig Holland Belgien | ||
Startby | Rotterdam | ||
Målby | Paris | ||
Hold | 22 | ||
Startende ryttere | 197 | ||
Fuldførende ryttere | 170 | ||
Gennemsnitlig fart | 39,89 km/t | ||
Resultater | |||
Vinder | Andy Schleck (Saxo Bank) | ||
Toer | Samuel Sánchez (Euskaltel-Euskadi) | ||
Treer | Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto) | ||
Pointtrøje | Alessandro Petacchi (Lampre-Farnese Vini) | ||
Bjergtrøje | Anthony Charteau (BBox Bouygues Telecom) | ||
Ungdomstrøje | Andy Schleck (Saxo Bank) | ||
Mest angrebsivrige | Sylvain Chavanel (Quick Step) | ||
Holdkonkurrence | Team RadioShack | ||
◀2009 | 2011▶ | ||
Dokumentation |
Løbet startede med en 8,9 km prolog i Rotterdam, Holland.[1] Næste etape startede også i Rotterdam og gik videre til Belgien. Det er femte gang Tour de France er i Holland, forrige gang var i 2006. Tredje etape afsluttes med en del af de samme brostenspartier som bruges under Paris-Roubaix.
Løbet indeholdt 23 bjergpas, 2 mere end i 2008, og tre af etaperne havde målstreg på bjergtoppe. Col du Tourmalet, som er en af de mest brugte bjergpas i Tour de France, blev besøgt hele to gange i årets løb. På den 16. etape til Pau kørte rytterne over bjerget og på den 17. etape var der målstreg på toppen. 11 nye byer blev start- eller målbyer i årets løb.
Alberto Contador vandt løbet for tredje gang efter en tæt duel med Andy Schleck (som vandt ungdomskonkurrencen), mens Denis Mensjov tog tredjepladsen. Imidlertid blev Contador mistænkt for anvendelse af doping, og 6. februar 2012 faldt dommen ved sportsdomstolen CAS, der bekræftede mistanken og idømte Contador to års karantæne med virkning fra datoen for indlevering af den positive dopingprøve, 21. juli 2010.[2] Dommen fratog ham sejren ved Touren 2010, der i stedet blev tildelt Andy Schleck.
Mark Cavendish tog fem etapesejre, men han fik alligevel ikke nok point til at vinde pointtrøjen. Thor Hushovd havde trøjen flest dage, men det var Alessandro Petacchi som endte med den grønne trøje. Han tog også to etapesejre, i lighed med Fabian Cancellara, Andy Schleck og Sylvain Chavanel.
Følgende 22 hold er inviteret til at deltage i Tour de France 2010:
Det er med 198 ryttere fra 31 nationer. George Hincapie og Christophe Moreau stiller til start for 15. gang, mens Jeremy Hunt (36) og Michael Barry (34) er blandt debutanterne i Tour de France-sammenhæng.
Nationer | Antal ryttere |
---|---|
Frankrig | 35 |
Spanien | 32 |
Italien | 17 |
Tyskland | 15 |
Belgien | 13 |
Australien | 11 |
Holland, Storbritannien, USA | 8 |
Rusland | 6 |
Danmark, Schweiz | 5 |
Slovenien | 4 |
Hviderusland, Kasakhstan, Portugal, Ukraine, Østrig | 3 |
Canada, Luxembourg, Norge | 2 |
Estland, Irland, Japan, Litauen, Moldova, New Zealand, Polen, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet | 1 |
Totalt | 198 |
20 Etaper + 1 Prolog (9 Flade etaper, 4 kuperede etaper, 6 Bjergetaper deriblandt 3 med mål opad, samt 1 enkeltstart)[3]
3D gennemgang af etaperne kan ses på youtube [4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.