færøsk cykelrytter, født 1990 From Wikipedia, the free encyclopedia
Torkil Veyhe (født 9. januar 1990) er en færøsk forhenværende cykelrytter.[2][3] I 2018 cyklede han for Team Waoo. Han har kørt for Danmarks cykellandshold til PostNord Danmark Rundt og til EM og har også flere gange kørt for Færøernes cykellandshold til ø-legene,[4] Island Games, hvor han har vundet guld, sølv og bronze. Han blev nummer seks sammenlagt ved PostNord Danmark Rundt 2017. Han er uddannet civilingeniør.
Torkil Veyhe | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Personlig information | |||||||||
Fulde navn | Torkil Eyðfinsson Veyhe[1] | ||||||||
Født | 9. januar 1990 (34 år) Thorshavn | ||||||||
Land | Færøerne | ||||||||
Højde | 186 cm | ||||||||
Holdinformation | |||||||||
Nuværende hold | Stoppet | ||||||||
Disciplin | Landevejscykling | ||||||||
Rolle | Rytter | ||||||||
Amatørhold | |||||||||
| |||||||||
Professionelle hold | |||||||||
| |||||||||
Del af Portal:Cykling | |||||||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||||||||
Før Torkil Veyhe blev professionel i 2017 cyklede han først for Tórshavnar Súkklufelag på Færøerne, derefter for de danske hold Odder Cykel Klub og Team WeBike-CK Aarhus.[5][6] Han har vundet konkurrencer som Marcello Bergamo Cuppen 2016, Island Games i 2015, er blevet færøsk mester adskillige gange, blandt andet vandt han det færøske mesterskab i landevejscykling, enkeltstart og bycykling i 2015, og det færøske etapeløb Kring Føroyar (Færøerne rundt) har han vundet i 2009, 2010, 2012, 2014[7] og 2015[8] og er færøsk mester i enkeltstart[9] bl.a. fra 2012 og færøsk mester i landevejscykling i 2009.[10] Torkil Veyhe flyttede til Danmark for at cykle på højere niveau og for at læse til bygningsingeniør i Århus. Han blev uddannet civilingeniør i juni 2016. I Danmark cyklede han først i klasse B i et par år. I april 2013 vandt han et cykelløb i Hjørring for licensryttere, han vandt B klassen for herrer som cyklede 124 km.[11] Efter fem cykelløb i 2013 rykkede han op fra B klassen til A klassen.[12] I juni 2015 vandt han bronze i Nishiki Løbet 2015 i Randers[13] Hans mål for 2016 var at vinde en A-sejr og få UCI points.[14] Begge disse mål lykkedes i maj 2016, da han vandt sine første 3 UCI point i Himmerland Rundt og ved at vinde Marcello Bergamo Cuppen 2016.[15] (også kendt som Pinsecuppen).
I slutningen af juni 2016 blev han udtaget til det danske landshold, der skulle køre til PostNord Danmark Rundt.[16] Ved tredje etape blev Veyhe udnævnt til dagens fighter, efter at han punkterede og havde et teknisk uheld og alligevel klarede at kæmpe sig op til udbruddet igen.[17]
Efter at have boet i Århus i flere år flyttede Veyhe i efteråret 2016 til Odense sammen med kæresten.[18] I 2017 skiftede han til Team ColoQuick-CULT, som udover at deltage i cykelløb i Danmark også deltager i konkurrencer udenlands.
I juli 2017 blev han udtaget til det danske cykellandshold, der konkurrerede ved EM i landevejscykling.[19]
I september 2017 blev han nummer 6 sammenlagt ved PostNord Danmark Rundt 2017. Ved 4. etape blev han nummer ni.
Nr. 6 samlet i PostNord Danmark Rundt 2017
Nr. 56 samlet i Tour de Normandie[20]
Torkil Veyhe deltog i flere cykelløb i Danmark i 2016 med holdet Team WeBike-CK Aarhus. I starten af maj 2016 opnåede han at få sine første UCI point. Det var første gang at det skete for en færøsk cykelrytter og første gang i Team WeBike-CK Aarhus historie, at en af holdets cykelryttere fik UCI points. Han fik dem, da han blev nummer 7 blandt 198 deltagere i Himmerland rundt.
I maj 2016 deltog han i Marcello Bergamo Cuppen (Pinsecuppen) i Jylland. Han blev nummer to på første etape den 14. maj 2016 i Silkeborg, kun overgået af Lasse Norman Hansen (VM-vinder i banecykelløb). Dagen efter, pinsedag, vandt han løbets anden etape.[35] 2. pinsedag endte løbet i Herning, og det endte med, at Torkil Veyhe blev samlet vinder af cykelløbet og fik den gule trøje.[36] En af cykelrytterne, som han vandt imod var WorldTour-cykelløberen Matti Breschel.[37] Veyhe skrev derved færøsk cykelhistorie, eftersom det aldrig før var lykkedes for en færing at vinde i Danmarks topdivision.[38]
I slutningen af juli 2016 deltog Veyhe i PostNord Danmark Rundt med det danske landshold. Ved tredje etape, som foregik på Færøernes nationaldag den 29. juli, lykkedes det ham at komme med i et udbrud med fem cykelryttere, men havde en punktering efter få kilometer, og derefter et teknisk uheld. Selv om han kom bagud i forhold til udbruddet med halvandet minut, lykkedes det ham i løbet af ca. en halv time at indhente de andre fire i udbruddet. Veyhe endte med at blive dagens fighter. Han fik stor opmærksomhed i udsendelsen, som blev sendt i DR.[39][40]
Torkil vandt Færøernes første guldmedalje ved Island Games 2015, da han vandt guld i enkeltstart den 28. juni 2015.[53] Han vandt også bronze i landevejscykling ved Island Games 2015.[54]
Torkil Veyhe deltog i Island Games 2013 i Bermuda, hvor han vandt to sølvmedaljer.
Torkil Veyhe har vundet Færøernes største cykelløb Kring Føroyar (Færøerne Rundt) seks gange: 2009, 2010, 2012, 2014, 2015 og 2017. Kring Føroyar kaldes af sponsorårsager for Volvo Kring Føroyar siden 2014, før det blev det kaldt henholdsvis Effo Kring Føroyar og Statoil Kring Føroyar. I 2010 brugte han sammenlagt 9:45:11 timer til 341 km, ruten startede i Klaksvík, forstatte på øerne Eysturoy, Suðuroy, Vágar og Streymoy, hvor touren sluttede i Tórshavn. Holdet som han var en del af i 2010, Team PE, vandt løbet Statoil Kring Føroyar 2010. Udover Torkil Veyhe bestod holdet af Guðmundur Joensen og Gunnar Dahl-Olsen.
Torkil Veyhe deltog i flere cykelløb under Island Games 2007 på Rhodos i 2007. Hans bedste resultat var sølv i Men's Team Road Race. Han blev nummer 8 i Men's Individual Time Trial.[62]
Torkil Veyhe afsluttede HHX i Tórshavn i 2010, hvorefter han flyttede til Danmark for at studere til ingeniør. Han brugte det første år på supplering og startede på selve uddannelsen året efter. Han tog afsluttende eksamen i Bachelor of Engineering (B.E.), Structural Engineering fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i 2014. Samme år læste han videre, og afsluttede uddannelsen som civilingeniør i juni 2016.[63] Han forsvarede sin kandidatopgave, dagen efter at han deltog i DM i enkeltstart, og to dage før han gjorde sig bemærket til DM i linjeløb ved at komme med i udbrud og tilbragte en stor del af dagen i front.[64]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.