From Wikipedia, the free encyclopedia
Tofu (traditionel kinesisk: 荳腐, simplificeret kinesisk: 豆腐, pinyin: dòufu), også kaldt sojabønneost, er et fødemiddel af kinesisk oprindelse, fremstillet af sojabønner. Fremstillingen ligner fremstillingen af ost, idet sojamælken koaguleres, og massen derefter presses til blokke.
Frisk tofu er produceret direkte fra sojamælken.
Denne type tofu har en fast struktur og egner sig til at blive skåret i terninger eller skiver og stegt, bagt eller friturestegt. Da den beholder sin form, kan den spises med spisepinde.
Silketofu har en blødere konsistens end fast tofu og er god i saucer, cremer og suppe.
Fast, røget tofu (for eksempel over bøg[1]). Dens særlige smag gør den velegnet som erstatning for røget kød.
Fast tofu kan lægges i en marinade af for eksempel sojasauce, eddike, eller sesamolie samt diverse krydderier og krydderurter. Da frisk tofu i sig selv har en ret neutral smag, får den mest af smagen fra marinaden.
Frysetørret tofu er meget let og holdbar og derfor egnet til for eksempel camping. Den skal ligge i varmt vand eller bouillon før brug, hvorefter den får en svampeagtig struktur.
Dybstegt tofu er fast tofu, der skæres i små terninger og frituresteges, så den får en gylden, sprød overflade og en svampeagtig struktur indvendigt.
Fryses fast tofu ned, vil vandindholdet krystallisere, hvilket resulterer i dannelsen af huller. Tofuen får samtidig en gullig farve. Frossen tofu optøs før brug.
Til fremstilling af tofu bruges sojamælk og en koagulant. Denne koagulant er ofte et salt såsom kalciumsulfat eller magnesiumklorid. Magnesiumklorid sælges ofte i form af nigari.
Under fremstillingen af tofu skabes der spiselige biprodukter:
I Asien anvendes tofu traditionelt i supper og braiserede, lynstegte eller dampede retter. Tofuen kan enten spises, som den er, eller krydret.[2]
I Vesten er tofu særligt populær blandt vegetarer som en proteinrig og kolesterolfri erstatning for animalske produkter. Fast tofu kan bruges til kebab, bøffer, tofupølser og retter, som kræver en fast konsistens (fx postejer og ostekager). Silketofu kan erstatte æg og mælkeprodukter (fx i veganske "æggekager" og milkshakes).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.