Remove ads
dansk forfatter From Wikipedia, the free encyclopedia
Thomas Korsgaard (født 28. februar 1995 i Viborg)[1] er en dansk forfatter. Han debuterede i 2017 med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi, en bog, der er delvist inspireret af hans egen opvækst. Den blev efterfulgt af En dag vil vi grine af det i 2018, og i 2021 udkom den tredje og sidste bog i trilogien om hovedpersonen Tue, Man skulle nok have været der, som blev belønnet med De gyldne laurbær.
Thomas Korsgaard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. februar 1995 (29 år) Viborg |
Bopæl | Danmark |
Sprog | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ørestad Gymnasium (til 2014) |
Beskæftigelse | Forfatter |
Kendt for | Hvis der skulle komme et menneske forbi En dag vil vi grine af det Man skulle nok have været der |
Genre | Romaner noveller dramatik børnelitteratur |
Påvirket af | Edouard Louis Ida Jessen Ingvild H. Rishøi Anton Tjekhov Suzanne Brøgger[1] Linda Boström Knausgård[1] Merethe Lindstrøm[1] |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Bogforums Debutantpris Læsernes Bogpris Edvard P.-prisen Martha-prisen |
Udmærkelser | Otto B. Lindhardt-prisen De Gyldne Laurbær |
Eksterne henvisninger | |
Thomas Korsgaards hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I 2019 udgav han novellesamlingen Tyverier, i 2020 børnebogen Minimund, skrevet i samarbejde med Frida Brygmann. Hans første to romaner er tilsammen solgt i over 100.000 eksemplarer.[2]
I 2023 er de første bøger i forfatterskabet blevet udgivet i både Sverige og Norge, hvor det er ligeledes er blevet modtaget godt af både læsere og anmeldere. “Boka er et sant mesterverk,” skrev eksempelvis norske Dagbladet om den første bog og gav den seks stjerner.[3]
Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi roterer om hovedpersonen, Tue, som er modelleret over Korsgaard selv. Romanen foregår i Nørre Ørum, som er den samme landsby som den han selv er vokset op i.[4][5] Romanen blev vel modtaget af anmeldere[5][6][7] og rost af blandt andre Suzanne Brøgger[8] og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.[9]
I 2018 kom opfølgeren En dag vil vi grine af det som ligesom forgængeren fik en flot modtagelse. Bogen blev nomineret til Læsernes Bogpris[10] og Edvard P. prisen[11]
I 2019 debuterede Korsgaard som novelleforfatter med samlingen Tyverier, der på få uger blev trykt i flere oplag og en anmelder kaldte den hans hidtil bedste bog.[12] Den er solgt til udgivelse i flere lande.[13]
Korsgaard har kortvarigt studeret Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, men færdiggjorde ikke uddannelsen. Før sin debut arbejdede han i Politikens Boghal, som handicapmedarbejder og telefonsælger.[14]
I 2020 udkom børnebogen Minimund, som Korsgaard var medforfatter på i samarbejde med Frida Brygmann, og i maj 2021 udkom romanen Man skulle nok have været der, den tredje og sidste roman i serien om hovedpersonen Tue.
Korsgaard modtog i februar 2022 De Gyldne Laurbær for sin roman Man skulle nok have været der.[15]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.