dansk politiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Søren Rasmussen (født 6. december 1972 i Kolding) er en dansk politiker valgt for Dansk Folkeparti. Han er medlem af Kolding Byråd[1] og forhenværende medlem af Regionsrådet for Syddanmark.[2]
Søren Rasmussen | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 6. december 1972 (51 år) Kolding, Danmark |
Politisk parti | Dansk Folkeparti |
Far | Bent Rasmussen |
Beskæftigelse | Politiker |
Udmærkelser | Dannebrogordenen (2018) |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Søren Rasmussen er født den 6. december 1972 i Kolding. Søn af den tidligere socialdemokratiske borgmester Bent Rasmussen og hustru Annalise Rasmussen.[3]
Søren Rasmussen er gift med Judit Brøndum Rasmussen (née Szilas) født den 29. august 1978 i Kaposvár, Ungarn. De har sammen fire børn.[4] Søren Rasmussen er uddannet speditør ved firmaet H. Daugaard A/S på Kolding Havn.[5]
Søren Rasmussen var oprindelig socialdemokrat. Han blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1987 og formand for lokalafdelingen i Kolding 1990 til 1992. I november 2004 skiftede Søren Rasmussen parti og meldte sig ind i Dansk Folkeparti.[6][7] Søren Rasmussen blev valgt til Kolding Byråd for første gang, ved valget i november 1993.[6] Han var første viceborgmester 2010-2021 og er anden viceborgmester fra 2022.[8]
Søren Rasmussen stillede op til regionsrådsvalget i november 2013, men blev ikke valgt. Han blev dog første suppleant og blev medlem af Regionsrådet for Syddanmark den 24. august 2015,[9] da Peter Kofod udtrådte af Regionsrådet, idet han ved Folketingsvalget 2015 var blevet Folketingsmedlem.[10] Søren Rasmussen blev valgt til Regionsrådet for Syddanmark ved valget i november 2017. Han genopstillede ved valget i november 2021, men opnåede ikke genvalg. Han blev i stedet første suppleant for Dansk Folkeparti.[11]
Søren Rasmussen meddelte, den 22. februar 2022, at han agtede at stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti.[12][13] I august 2022 offentliggjorde Dansk Folkeparti sine kandidater til det forestående Folketingsvalg og her var Søren Rasmussen udpeget, som kandidat i begge de to valgkredse i Kolding.[14][15] Søren Rasmussen opnåede ikke at blive medlem af Folketinget, ved valget den 1. november 2022. I Sydjyllands Storkreds valgtes Peter Kofod for Dansk Folkeparti, mens Søren Rasmussen blev 1. suppleant.[16] Søren Rasmussen indtrådte 10. august 2023 som midlertidigt folketingsmedlem som stedfortræder for Peter Kofod,[8] som har fået bevilliget orlov fra Folketinget. Orloven er planlagt til at vare omkring et halvt år.[17]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.