From Wikipedia, the free encyclopedia
Synæstesi (af gr. syn-, "sam-", og aesthesis, "sansning") eller samsansning er i psykologien betegnelsen for en sammenblanding af forskellige typer af sanseindtryk. Mennesker kan f.eks. høre farver, se lyde og smage berøringer. Synæstesi er således et sanseindtryks fremkalden af fornemmelse fra andet sanseområde. Der er 2-4%, måske lidt flere, der er synæstetikere, f.eks. Pharrell Williams[1], Tori Amos, Franz Liszt og andre musikere, der ser musik med farver. Der synes i det hele taget, at være langt flere kunstnere blandt synæstetikerne, end blandt ikke-synæstetikere.[kilde mangler]
Tidligere er synæstesi blevet opfattet som psykiske lidelser, men ved hjælp af en scanning-teknik kaldet DTI (diffusion tensor imaging) kan man nu konstatere at forbindelserne mellem hjernens sanseområder er mere fremtrædende end ved ikke-synæstetikere.[2] Synæstesi er delvis arveligt betinget, og der er flere kvinder end mænd, der er synæstetikere.[3]
Præsidenten for American Synesthesia Association, Sean A. Day, opgør i en undersøgelse af 1007 synestetikere at der er 63 forskellige former for synestesi.[4]
Det synes også som om sanse-sammenblanding kan føre til en ekstremt overudviklet hukommelse.[5]
En udbredt form for synæstesi er at se bogstaver og tal i farver, grafem-farve-synæstesi.
En anden form for synæstesi er at se musik i farver, musik-farve-synæstesi.[6] Et eksempel er SONATA VI malet af Mikalojus Konstantinas Čiurlionis.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.