Svin (underorden)

Den biologiske underorden svin (Suina) omfatter altædende, ikke-drøvtyggende parrettåede hovdyr, som udgøres af svine- og navlesvinfamilierne samt lignende uddøde familier. Historisk set har flodheste været regnet til svineordenen, men de klassificeres nu som søstergruppe til hvaler (Cetacea).

Svin
Penselsvin (Potamochoerus porcus)
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Underorden	Suina Gray, 1868
Hjælp til læsning af taksobokse

Klassifikation

Kladogram, der viser Suina i forhold til andre grupper af pattedyr.

Svineunderordenen har to familier: Svin (Suidae) og navlesvin (Tayassuidae).

Den uddøde Merycoidodontoidea, også kaldet "drøvtyggende svin", der nu regnes for at høre til underordenen Tylopoda, har tidligere været regnet med under svineunderordenen, men de har tættere forbindelse til kameler. Tilsvarende har den uddøde Entelodontidae været regnet til denne underorden, men de er tættere beslægtet med hvaler end med svin, så de regnes nu til Cetancodontamorpha.^[1]

Nogle morfologiske undersøgelser har antydet, at flodhestefamilien (Hippopotamidae) hørte under svineundergruppen, men med flere morfologiske og genetiske sammenligninger har videnskaben fundet ud af, at flodhestene har aner til fælles, ikke med svin, men med hvaler (Cetacea).

Artiodactyla	Tylopoda    Artiofabula     Suina        Cetruminantia     Ruminantia    Whippomorpha     Hippopotamidae  Cetacea

De nyeste undersøgelser af oprindelsen af hippopotamidae viser, at flodheste og hvaler havde en fælles delvist vandlevende forfar, som afveg fra de øvrige parrettåede hovdyr for omkring 60 millioner år siden.^[2] Efterkommere efter denne hypotetiske forfar opdeltes i to grene for omkring 54 millioner år siden.^[3] En af grenene skulle vise sig at udvikle sig til hvaler, muligvis begyndende med protohvalen Pakicetus for 52 millioner år siden samt andre forgængere for hvaler som Archaeoceti, som skulle undergå en proces med at tilpasse sig til at leve i havet.^[4]

Anatomi

Skelet af et vildsvin

Anatomien af svin adskiller sig fra andre parrettåede hovdyr. For eksempel har de fortænder foroven i munden, hvilket giver mulighed for en ordentlig gennemtygning af føden. I modsætning hertil har andre hovdyr, fx geder eller hjorte, kun fortænder forneden, hvorved føden ikke tygges særlig grundigt, men bliver nærmere slugt, hvorpå føden bearbejdes ved drøvtygning. Tilsvarende har de fleste parrettåede hovdyr firdelte maver, mens svin har en enkelt mave, hvilket tillader, at de æder mange forskellige slags føde.

De fleste svin har tæer i stedet for hove. De fleste parrettåede hovdyr har lange, slanke ben, mens svinene oftest har korte, tykke ben.