Svend Wad

dansk bokser From Wikipedia, the free encyclopedia

Svend Wad (født 3. februar 1928 i Bov, død 4. december 2004 i Haderslev[1]) var en succesfuld dansk amatør- og professionel bokser.

Hurtige fakta Personlig information, Navn ...
Svend Wad
Personlig information
NavnSvend Wad
Land Danmark
Født3. februar 1928
Bov
Død4. december 2004
Haderslev
VægtklasseLetvægt
Kampe
Kampe i alt17
Vundne14
KO's0
Uafgjorte1
Tabte2 (ingen før tid)
Luk
Hurtige fakta Medaljeoversigt, Boksning ...
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
Olympiske Lege
Bronze1948 i LondonLetvægt
EM i amatørboksning
Bronze1947 i Dublinletvægt
Luk

Som amatør boksede han for IK Semper i Haderslev og vandt det danske mesterskab i fjervægt i 1946 og tre jyske mesterskaber i letvægt i årene 1947-49. I 1946 blev han valgt som Årets Fund i dansk idræt.

Ved europamesterskaberne for amatører i 1947 fik Svend Wad bronze i letvægt. Svend Wad repræsenterede Danmark ved de Olympiske Lege i 1948 og vandt bronzekampen mod amerikaneren Wallace Smith.

Efter 196 amatørkampe med 182 sejre debuterede Svend Wad som professionel den 7. oktober 1949 i København mod den stærke østriger Karl Marchart og vandt på point efter 6 omgange. I sin 10. kamp inkasserede Svend Wad karrierens første nederlag, da han den 16. februar 1951 mødte Jørgen Johansen i en kamp om det danske mesterskab i letvægt. Senere samme år mødte Svend Wad den italienske mester (og senere europa- og verdensmester) Duilio Loi i Geneve og tabte på point efter 10 omgange. Svend Wad boksede herefter i 1952-1954 tre kampe mod svagere modstandere.

Svend Wad vendte tilbage til ringen i 1958 for en enkelt kamp, men trak sig derefter definitivt tilbage. Svend Wad opnåede som professionel 17 boksekampe med 14 sejre, 2 nederlag og 1 uafgjort. Alle kampe gik tiden ud.

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.