Surnadal
kommune i Møre og Romsdal fylke i Norge From Wikipedia, the free encyclopedia
kommune i Møre og Romsdal fylke i Norge From Wikipedia, the free encyclopedia
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Surnadal er en kommune i Nordmøre i Møre og Romsdal fylke i Norge. I nord grænser den til Halsa og Hemne, i øst til Rindal, i syd til Oppdal, og i sydvest til Sunndal. Over fjorden i nordvest ligger Tingvoll kommune. Administrationscentret hedder Skei.
Surnadal | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Surnadal | |
Kommunenummer: | 1566 |
Fylke: | Møre og Romsdal |
Kommunesæde: | Skei |
Areal: | 1.365 km² |
Indbyggere: | 5.912 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Margrethe Svinvik (fra 2019) |
Sprog: | Nynorsk |
Websted: | www.Surnadal.kommune.no |
Surnadal på Commons |
Kommunen består af flere dale hvor Surnadalen er hoveddalen. De mindre dale er Bæverdalen, Settemsdalen og Todalen. Eneste by i kommunen er Skei, men der findes flere småbebyggelser i kommunen Bæverfjord, Bøfjorden, Kvanne, Mo, Stangvik og Todalen. Surnadal kommune ligger ved foden af Trollheimen sammen med flere kommuner i området. Fra Surnadal går flere sæter- og fjelddale langt ind i centrum af Trollheimen. Det højeste fjeld er Snota, 1.668 moh. Elven Surna løber gennem Surnadal fra Rindal og vestover før den løber ud i Surnadalsfjorden ved Surnadalsøra. Surna er rig på laks, som er et af områdets trækplastre.
Det milde klima og jordbunden gør Surnadal til en god landbrugskommune. Vigtige erhverv i kommunen er landbrug, skovbrug, industri og turisme. De største industribedrifterne findes indenfor træforædling, plastindustri og møbelindustri. Handel og servicetilbuddet er godt udbygget. Surnadal har færgeforbindelse til Sunndal. Rigsvej 65 går til Trondheim.
Surnadal kommune har et rigt kulturliv med ca. 140 sportshold og foreninger. Kommunen har idrætshal, svømmehal og anlæg for friidræt. Et lille stykke fra centrum ligger Nordmarka skicenter, som har lang snesæson. Sæterlia alpincenter ligger tæt ved kommunecenteret i Skei.
I Skei ligger også Surnadal kulturhus som blev indviet i 2001, med et varieret kulturtilbud præsenteret både fra scene og biograf. Kulturhuset indeholder også bibliotek og kulturskole.
Surnadal blev etableret som Surnadal formandskabsdistrikt i 1837. I 1857 blev kommunen delt da Rindal blev skilt fra som egen kommune. Surnadal havde 3.105 indbyggere efter delingen.