Remove ads
Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige. Den omtales af Hesiod, Homer, Vergil og Dante.[1] I græsk mytologi er der fem underjordiske floder: Styx, Phlegeton (= den flammende), Akheron (= sorg), Lethe (= glemsel) og Kokytos (= gråd).[2] Styx bruges også som betegnelse for underverdenen.
For alternative betydninger, se Styx (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Styx)
I dag menes Styx at være identificeret med Mavronéri (= Sort vand).[3] Pausanias red ind i Chelmos-bjergene i Arkadien og forklarer, at på vej til ruinbyen Nonacris så han Styx, som han beskriver som et vandfald, der sildrer over klippen.[4]
Remove ads
Ordet "Styx" er af samme rod som dansk "styg" (= grim).[5] En af Plutos måner, opdaget i 2012, fik navnet Styx.[6]
Styx er også navn på gudinden over floden af samme navn. Hun var en af okeaniderne, der legede med Persefone i blomsterengen, da Hades bortførte hende til underverdenen.[7] Gudinden Styx var den første, der (efter råd fra sin far Okeanos) meldte sig som allieret, da Zeus erklærede krig mod titanerne. I titanernes kamp medbragte Styx sine børn med Pallas: Nike (Sejr), Zelos, Bia og Kratos (Styrke).[8] Zeus takkede hende for indsatsen ved at give hendes vandløb ansvar for, at gudernes eder overholdes. I Theogonien fortæller Hesiod, at hvis en af guderne ville aflægge ed ved Styx, hentede gudinden Iris et bæger fyldt med vand fra floden, og guden, der sværgede, hældte vandet ud.[9] Hesiod fortæller videre, at brød den angældende sit ord, tvang Zeus ham til at drikke et bæger vand netop fra Styx. Vandet "slår guderne ned i en ond trance (koma). Ude af stand til at bevæge sig, trække vejret eller spise, taber de angrebne guder stemmen i et helt år, og er afskåret fra de andre guder i ni år." [10]
Remove ads
Plutark, Arrian, Diodorus Siculus, Justin og andre af oldtidens historikere gengiver rygter om, at Alexander den Store kunne være død som følge af en forgiftning med ophav i Styx' vand, der blev anset som så ætsende, at det kunne opløse en hvilken som helst beholder bortset fra én, der var fremstillet af hestehove.[11] Nyere forskning bemærker også, at Alexanders symptomer under sygdommen sammenfaldt med det, guderne angiveligt risikerede ved en forgiftning med vand fra Styx. Blandt andet mistede han stemmen.[12]
Remove ads
I én version af historien om helten Akilles, dyppede hans mor Thetis (som også regnedes som mor til gudinden Styx) ham som lille i Styx for at gøre ham usårlig. Det lykkedes også, bortset fra, at hun holdt ham efter hælen, da hun dyppede ham i vandet – og den blev dermed hans sårbare punkt, hans akilleshæl.[13]
Man kan læse, at færgemanden Charon fragter de døde til Hades over Styx; men i de antikke kilder, samt hos Dante, var det på floden Acheron, Charon var færgemand. I Æneiden er det ved Acheron, Æneas ser Charon nægte at fragte døde over, fordi de - forklarer sibyllen - ikke er blevet ordentligt begravet.[14] Dante giver i sin Guddommelige Komedie Phlegyas, søn af Ares, rollen som færgemand på Styx, som i værket beskrives som helvedes femte cirkel, hvor de vrede og vrantne straffes.[15]
Remove ads
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Remove ads