Styreform

Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.^[1]

• v
• d
• r

Verdens stater farvet efter styreform¹

Præsidentrepublikker2      Semi-præsidentrepublikker2      Republikker med en udøvende præsident, der vælges eller nomineres af en lovgivende forsamling, der potentielt danner parlamentarisk grundlag.      Parlamentariske republikker2      Parlamentariske konstitutionelle monarkier      Konstitutionelle monarkier, der har en separat regeringschef, men hvor kongefamilien stadig har betragtelig udøvende og/eller lovgivende magt      Absolutte monarkier      Etpartistater      Lande, hvor forfatningsmæssige regeringsbestemmelser er blevet suspenderet (f.eks. militærdiktaturer)      Lande, der ikke passer ind i ovenstående kategorier (f.eks. provisoriske regeringer).

¹Flere stater, der forfatningsmæssigt er flerpartirepublikker beskrives af omverdenen som autoritære stater. Dette kort repræsenterer kun de jure-styreformen, og ikke de facto-graden af demokrati.

En stats styreform hviler på nogle normer og principper, der kan være mere eller mindre eksplicit formuleret, eksempelvis i form af en grundlov, der bestemmer de grundlæggende retningslinjer for det politiske system.^[2]

I Danmark har man konstitutionelt monarki.^[3]

Liste med styreformer

Listen er sorteret alfabetisk.

• Adelsvælde
• Absolut monarki (enevælde, autokrati)
• Anarki
• Aristokrati
• Demokrati
• Despoti
• Diktatur
• Direkte demokrati
• Konstitutionelt monarki
• Meritokrati
• Monarki
• Oligarki
• Oplyst enevælde
• Parlamentarisme
• Plutokrati
• Præsidentialstyre
• Republik
• Teknokrati
• Teokrati
• Tyranni