From Wikipedia, the free encyclopedia
Stemann er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende lavadelen. En del af dens medlemmer har skrevet sig von Stemann.
Embedsmandsslægten Stemann føres tilbage til købmand i Hamborg Justus Stemann (1539-1603), der stammede fra Oldendorf i Westfalen; hans søn, magister Johan Stemann (1602-1676), der 1625-30 var præst ved den tyske Kirke i København, døde som archidiakon og præst ved Hamborg Sankt Nicolai Kirke; han var fader til generalsuperintendent i Holsten, konsistorialråd Just Valentin Stemann (1629-1689), hvis sønner var læge i Itzehoe, dr. med. Just Daniel Stemann (1669-1717) og sekretær i Danske Kancelli Johan Valentin Stemann (født 1662); sidstnævnte var fader til branddirektør i Segeberg, etatsråd Poul Christian Stemann (1699-1770) og til sognepræst i Magleby Johann Friedrich Stemann (1696-1742), hvis søn, amtsforvalter i Husum Henrik Hirnklov Stemann (1733-1800) var farfader til rets- og adelshistoriker, gehejmekonferensråd Christian Ludvig Ernst Stemann (1802-1876), der 19. januar 1848 optoges i dansk adelstand; hans søn, stiftamtmand, kammerherre Carl Gustav Wilhelm Heinrich Stemann (1845-1929) var gift med forfatterinden Helga Ingeborg Amalie Stemann, f. Meldahl (1861-1952) og fader til generalmajor Johan Daniel (von) Stemann (1887-1982) og til sprogpædagogen Ingeborg Helga Frederikke Amalie Stemann (1889-1973) samt til amtmand over Bornholms Amt Poul Christian (von) Stemann (1891-1966).
Ovennævnte branddirektør Poul Christian Stemann (1699-1770) var fader til Friderica Dorthea Stemann (1733-1772), gift med sin ovennævnte fætter, amtsforvalter Henrik Hirnklov Stemann (1733-1800), til statsminister, gehejmekonferensråd Christian Ludvig (Ludwig) Stemann (1730-1813), der 29. januar 1777 optoges i adelstanden, til generaltolddirektør i Slesvig Friedrich Hinrik Stemann (1735-1791) og til vicekansler i Hertugdømmerne, konferensråd Ernst Johann Peter Stemann (1737-1814), der begge adledes 28. august 1782.
Statsministeren Christian Ludvig Stemann (1730-1813) havde i to ægteskaber tolv børn, af hvilke skal nævnes gehejmestatsminister, gehejmekonferensråd Poul Christian Stemann (1764-1855), Sophie Amalie (Malchen) Stemann (1765-1854), der ægtede generalmajor Johan Dorrien (1746-1813), Margrethe Wilhelmine Stemann (1780-1865), gift med generalløjtnant, rigsgreve Gottfried Wilhelm Christian von Schmettau (1752-1823), amtmand, kammerherre Otto Johan Stemann (1774-1865), oberst, kammerherre og chef for Livregimentet lette Dragoner Julius Stemann (1778-1832) og major, kammerherre, hofchef hos landgrev Carl af Hessen og land- og søkrigskommissær i det slesvig-holstenske nationale distrikt Siegfried Leopold Stemann (1788-1865), som 1852 blev slettet af embedsetaten. Sidstnævnte var fader til juristen Christian Wilhelm Georg Leopold von Stemann (1816-1882), der var dansk legationssekretær i Frankfurt am Main, men som gik i preussisk tjeneste.
Ovennænte amtmand, kammerherre Otto Johan Stemann (1774-1865) var var fader til amtmand og kammerherre Christian Stemann (1804-1870), som nedlagde sit embede 1848, og til amtsdommer i Neumünster Christian Conrad Sophus Stemann-Charisius (1816-1895), som gik i preussisk tjeneste. Han fik ved patent af 14. juni 1889 ret til at føre navnet Stemann-Charisius og det friherrelige Marselis'ke våben i forbindelse med sit eget, idet han havde tiltrådt besiddelsen af det for stamhuset Constantinsborg substituerede fideikommis.
Gehejmestatsminister Poul Christian Stemann (1764-1855) var fader til Petronella Stemann (1804-1839) og Christiane Louise Stemann (1807-1837), der begge var gift med gehejmekonferensråd Peter Christian Joachim Bruun (de) Neergaard (1806-1893), samt til stiftamtmand, kammerherre Christian Ludvig Stemann (1791-1857) til Store Restrup, der var fader til Catharine Elisabeth (Betzy) Stemann (1830-1923), gift med politikeren, kammerherre Eugenius Sophus Ernst Heltzen (1818-1898), til hofjægermester Poul Christian Stemann (1823-1855) til Store Restrup og til etatsråd og kammerherre Johan Andreas Stemann (1825-1904) til Store Restrup, med hvem denne linje uddøde.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.