forvaltning under Indenrigsministeriet From Wikipedia, the free encyclopedia
Statsforvaltningen var fra 1. juli 2013 til 31. marts 2019 en statslig myndighed, der lokalt varetog en række opgaver, som ikke hørte under kommunerne eller regionerne. Statsforvaltningen hørte organisatorisk under Social- og Indenrigsministeriet.
Statsforvaltningen | |
---|---|
Overblik | |
Etableret | 1. juli 2013 |
Foregående |
|
Nedlagt | 31. marts 2019 |
Underlagt | Social- og Indenrigsministeriet |
Opdelt i | |
Eksterne henvisninger | |
Myndighedens hjemmeside |
Den 1. april 2019 trådte et nyt familieretligt system i kraft og Statsforvaltningen lukkede. Samtidig blev Familieretshuset etableret, og det har ligesom Statsforvaltningen ni afdelinger fordelt rundt i landet.[1] Familieretshuset skal varetage opgaver på det familieretlige område i medfør af lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset (Familieretshusloven).
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) overtog samtidig behandlingen af ansøgninger om EU-opholdsdokumenter fra Statsforvaltningen. Ansøgninger om opholdsdokument i Danmark efter EU-reglerne, skal derfor fra 1. april 2019 indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Ankestyrelsen overtog opgaverne med tilsynet med kommunerne og regionerne.
Statsforvaltningen erstattede den 1. juli 2013 de fem regionale statsforvaltninger, som ved strukturreformen i 2007 afløste statsamterne. Forvaltningen var organiseret med hovedkontor i Aabenraa og derudover otte afdelinger rundt om i landet.
Myndigheden Statsforvaltningen må ikke forveksles med det generelle begreb "statsadministrationen", som hører under forvaltningsretten.
Afdeling | Adresse | By | Region |
---|---|---|---|
Aabenraa (hovedkontor) | Storetorv 10 | 6200 Aabenraa | Region Syddanmark |
København | Ellebjergvej 52 | 2450 København SV | Region Hovedstaden |
Rønne | Østre Ringvej 1 | 3700 Rønne | Region Hovedstaden |
Ringsted | Nørregade 2 | 4100 Ringsted | Region Sjælland |
Nykøbing F. | Dronningensgade 30 | 4800 Nykøbing Falster | Region Sjælland |
Odense | Mogensensvej 24 C, 1. | 5000 Odense C | Region Syddanmark |
Ringkøbing | Østergade 41 | 6950 Ringkøbing | Region Midtjylland |
Aarhus | Lyseng Allé 1 | 8270 Højbjerg | Region Midtjylland |
Aalborg | Aalborghus Slot, Slotspladsen 1 | 9000 Aalborg | Region Nordjylland |
Statsforvaltningen varetog opgaver inden for følgende hovedområder:
Indtil 1. juli 2013 var de regionale statsforvaltninger sekretariat for Det sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet. Disse nævn er nu nedlagt og deres sagsområder er flyttet til Ankestyrelsen.
Den 15. oktober 2018 blev Anette Hummelshøj direktør for statsforvaltningen. Hun afløste Helle Haxgart. [2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.